Debat: Vi er i en krisesituation – og bør handle politisk!



Hans Kristian Skibby (DD), MF

Både el- og gaspriser er steget vildt, men vil desværre stige endnu mere voldsomt frem mod vinter. Det rammer både private husstande og vores erhvervsliv hårdt. Dertil betyder det også at alle andre energiformer som benzin, olie og bio-brændselspiller er på vild himmelflugt. Alle er jo ret beset ramt. Det er ikke mindst private, men også bagere, kroer, landbrug, ja store og små virksomheder som står i en ukontrolleret situation. Prisen på el vil potentielt stige med 285 procent viser en ny analyse fra Green Power Denmark.

Af Hans Kristian Skibby (DD), MF

Vi har længe ligget på et historisk højt prisniveau, og så er vi den seneste tid gået i gennem taget, lyder det fra Kristian Rune Poulsen, konsulent i Green Power Denmark. Analysen varsler en potentiel elprisstigning på 285 procent i gennemsnitsprisen til december i forhold til samme periode året før. Det betyder præcist, at prisen potentielt vil stige fra 141,6 øre/kWH til 402,9 øre/kWH. 

Ligeledes varsles der en stigning i gennemsnitsprisen på naturgas på 110 procent fra december 2021 til december 2022. Konkret spår Green Power Denmark, prisen vil stige fra 10 kr./m3 til 21 kr./m3. Fra Dansk Industri er meldingen at der venter deres medlemmer en ekstra regning i milliardklassen. Estimater vurderer ekstraregninger på op imod 40 milliarder kroner. Oveni energikrisen, kan vi så tilmed opleve, at forbrugerpriserne på så at sige alle typer basale forbrugsvarer også springer rammerne.

Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at der skal gøres noget NU. Der skal sikres politisk handling og landets private husstande og virksomheder skal vide hvilke hjælpeforanstaltninger som borgere og virksomheder kam se frem til. Vi bør f.eks. neutralisere energiafgifter og moms midlertidigt - og andre tiltag som kan få samfundet mere kontrolleret igennem den kommende periode.
 

Hans Kristian Skibby

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste video

22/09-22 Varebil udbrændt på Stigsholmvej lidt udenfor Brædstrup
22. sep 2022