På egnen omkring Østbirk og Yding kender de fleste sognepræst Lone Buhl Pedersen. Hun er festlig, energisk og altid i fuld fart. Hun er en man lægger mærke til, da hun ikke helt er som danske sognepræster er flest.
Sognepræst i Østbirk og Yding sogne Lone Buhl Pedersen blev født i 1966 på et husmandssted under Søbygaard Gods ved Hammel. Hendes forældre flyttede ind i huset i 1961 og bor her såmænd endnu.
Alle som kender Lone Buhl ved at hun er en frisk og energisk kvinde som altid har let til smil. Som barn omsatte hun sin energi med at køre på grå Ferguson, hakke roer og køre halm ind. Hun kan landbruget på den gammeldags facon som hun selv udtrykker det.
Kunne lide at gå i skole
Lones skolegang foregik på Haurum-Sall Centralskole og hun gik hjemme på husmandsstedet hos mor indtil hun skulle begynde i skolen og hun fortæller:
- Jeg havde kedet mig og savnede flere mennesker, så jeg lovede mig selv at jeg altid ville være glad for at gå i skole… og jeg var også glad for at gå i skole. Efter syvende klasse fortsatte jeg skolen i Hammel og det kunne jeg godt lide for her var endnu flere drenge og fester, griner Lone.
Lones far tog af og til børnene med i Svenstrup kirke og hun cyklede ved siden af ham på sin fin røde cykel.
- Det var hyggeligt at tage med i kirke og jeg var jo fars pige, husker Lone Buhl.
Efter folkeskolen gik hun på HF-kursus og her var hun ikke længere så glad for at gå i skole og hun beretter om sin festlige tid:
- Jeg var flyttet hjemmefra og det var en tilværelse med liv og glade dage, samt arbejde ved siden af – det betød noget for mine resultater. Jeg fik en dårlig eksamen, og selvom jeg havde lovet at være glad for skolen så glemte jeg det i disse år. Jeg kan stadig vågne op efter at have haft mareridt om en dårlig eksamen - fordi jeg ikke havde styr på det, sukker hun.
Efter HF sadlede Lone om og har lige siden lavet sine sager, for fornemmelsen fra HF ville hun ikke opleve igen.
Læser til skolelærer
I 1988 begynder Lone Buhl på Silkeborg Seminarium og vil læse til skolelærer. Det var en drøm hun havde haft siden hun i 8. klasse hvor hun var i erhvervspraktik på en skole og kombineret med gode lærere på Haurum-Sall skole, var valget oplagt for hende.
På seminariet havde hun matematik og idræt som sine linjefag, men efter at have haft kristendom på skemaet skiftede hun matematikken ud og på dette tidspunkt viste hun også at efter seminariet ville hun læse teologi.
På teologistudiet som den ældste
I 1992 starter Lone på teologistudiet som en af de ældste på holdet og hun følte sig gammel. Hun var allerede gift og man skulle på rustur, noget hun deltog i selvom det ikke var et krav.
Lone havde også fået børn, så hun følte sig gammel på teologistudiet i Aarhus. Samtidig oplevede hun at deres første barn dør. Heldigvis fik hun yderligere fire børn som alle lever i bedste velgående:
- Det var hårdt at miste et barn. Det er var et tegn på at børn ikke er en selvfølge, så vi fik fire børn i en ruf.
Lavede eget fodboldhold
Lone har altid været der for sine børn og hun er meget aktiv. Da der ikke var et fodboldhold for hendes datters årgang, startede hun selv et hold op og satte sig selv i trænerstolen og underviste børnene.
I 2003 kunne hun kalde sig can. theol. men da der var ansættelsesstop i Folkekirken kunne hun ikke få fast job og måtte søge jobs som skolelærer, men her var hendes problem at skolelederne ikke vil fastansætte hende, da de vidste at hun som uddannet præst ville smutte når chancen bød sig.
- Da der igen blev åbnet for jobbene i Folkekirken var der pludselig alt for mange kandidater til de færre jobs og så var det svært at finde noget. Jeg ledte efter et job uden bopælspligt, da jeg var gift på det tidspunkt og havde fire hjemmeboende børn. Vi havde et hus som var vores eget og vi ønskede ikke at bo leje.
Ville ikke bo i præstegården
Lone Buhl fik blandt andet vikariater i Skovby og Hylke kirker, og her kom Østbirk også ind hvor hun gjorde sine erfaringer.
- Det var ikke nemt at få et fast job, man ville gerne ansætte mig… men når jeg ikke ville have bopælspligt, så var det lidt svært at finde jobbet. Pludselig dukkede der et to årigt vikariat op i Østbirk og jeg kontaktede menighedsrådsformand Preben Egeholdt og i 2008 bliver jeg ansat som vikar i Østbirk-Yding sogne – uden bopælspligt, selvom man stadig gerne så, at præsten boede i præstegården.
På samme tidspunkt er man i gang med at flytte sognegrænser rundt om i landet og et fællesråd mellem fire sogne indstiller Lone til den ledige stilling – men grundet procedurefejl skal stillingen genopslås og hun må søge stillingen en gang til!
På kirkeministerens bord
I det lange forløb er man fra provstiet og op til Kirkeministeriet svære at overbevise om at man skal ansætte den bedste kandidat til stillingen i stedet for den som vil bo i præstegården. Men med masser at støtte fra menigheden og de to menighedsråd, lykkes det at flytte gammel vanetænkning og gøre hvad der var bedst for sognene.
I 2010 fik Lone Buhl – næsten – stillingen som præst i Østbirk-Yding sogne, men man manglede bare kirkeminister Birthe Rønn Hornbecks endelige godkendelse. Heldigvis kommer den og hun kunne tiltræde sit embede som sognepræst uden bopælspligt.
Da præstegården ikke længere er beboet, ændrer den status og bliver nu kaldt for sognegården og Lone Buhl fortæller:
- Huset er blevet for alle i byen, ude ved vejen står der en stor sten hvor der står ”Præstegård”. Det er et fantastisk samlingssted for alle. Huset bliver brugt til mange aktiviteter og sekretæren, sognepræst Peter Tast og jeg har kontorer i huset, som meget praktisk ligger ved siden af Østbirk kirke.
Lone Buhl er en folkelig præst – en bondepige og der er ikke meget akademiker type over hende, sådan er hun slet ikke.
- Man kan sige en masse klogt, men det nytter ikke noget hvis det ikke siger modtageren noget, konstaterer hun.
Lone trækker de unge til kirken
Med masser af nye tiltag de sidste 6-7 år har Lone formået at tiltrække mange unge familier til fællesskabet omkring Østbirk-Yding kirker. Gudstjenesterne med efterfølgende pasta eller pizza et stort hit ved børnefamilierne. De mange arrangementer for både førskolebørnene og skolebørnene er også populære, selvom alle arrangementer det seneste halve års tid har været ramt at Corona-restriktionerne.
- Det er ikke vigtigt for mig om folk kommer i kirken hver søndag, det vigtige er at vi har de bedste og største fortællinger i kristendommen som er gode for os. Kommer man kun til jul er det dejligt at man kommer. Det dejlige er at folk er glade når de har været i kirken eller sognegården – så gør det ikke noget at man ikke kommer 14 dage efter, bare man har haft en god oplevelse og kan finde på at komme en anden gang. Så man kan se at det her er noget for en og ikke kun for gamle koner, griner Lone Buhl hjertelig.
Budskabet er målrettet aldersgrupperne
Lone Buhl er klar over at hun står i det allerbedste rum når hun fortæller sine historier. Hun vil gerne være den gode lærer som giver andre lyst til at lære nyt, ligesom en god tysk- eller matematiklærer som giver en lyst til at lære mere.
For de alleryngste i vuggestuen/dagplejen laver hun små spil, i kirken, for børnene med dukker, rekvisitter og udklædning sammen med kirkens øvrige personale. Konfirmanderne når hun også ind til i deres verden og hun er en frisk præst som kender de unge og deres vaner.
- Det er vigtigt at enhver går gladere hjem fra gudstjenesten end da de kom – faktisk burde alle hoppe og juble af glæde – som kristen er man ikke sortseer, konstaterer Lone Buhl.
Blev landskendt med brugt konfirmationstøj
Lone mener at hendes bondefornuft gav hende den gode idé med at genbruge konfirmationstøjet. På loftet i sognegården i Østbirk er der fyldt med konfirmationstøj – brugt vel at mærke. For 5-6 år siden fik hun den idé at genbruge konfirmationstøjet på egnen, da det meste kun blev brugt en gang og herefter hang det bare bagerst i klædeskabet – gemt og glemt!
- Det er tosset at man bruger tøjet en gang og lader det hænge i skabet. Det er da helt tåbeligt. Her på loftet har vi masser af kjoler og habitjakker, og hvad en konfirmand skal bruge for at se godt ud på den store dag. Vi har loftet fyldt med det dejligste tøj som er næsten nyt og altid rent, afslutter sognepræst Lone Buhl.
Den gode idé blev bragt i blandt andet Godmorgen Danmark og på de lokale tv-stationer og Lones gode idé blev efterfølgende kopieret rundt om i landet.
Lone og det øvrige personale afholder åbent hus nogle gange om året hvor de kommende konfirmander og deres forældre kan gå på tøj jagt og finde det helt rigtige tøj – helt gratis!
Kildall
