Få det sjovt – dans – dans – dans



Kan du og/eller dine børn lide at bevæge jer til god musik, danse og have det sjovt? Så kom til introdag i Voerladegård Forsamlingshus torsdag 6. september fra kl. 18.30 – ca. 20.30

Prøv at danse et par små danse. Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med. Vi vil også fortælle lidt mere om dansen og om mulige hold. Tidspunktet bliver torsdag eftermiddag og/eller aften – det finder vi ud af på introdagen. Vi holder en lille pause undervejs til hygge, snak, kaffe/te/vand og lidt mundgodt.

Hank op i manden/konen/kæresten/børnene/naboen - Gør noget sjovt sammen, og lær hinanden endnu bedre at kende. Man behøver ikke en partner og man møder bare op - og hele familien kan sagtens være med. Man danser heller ikke i uniform eller i specielle sko, men medbring skiftesko, så vi ikke får grus og snavs på dansegulvet.

Det handler om at danse, lære dansens grundtrin og have det sjovt. Dansen har ingen alder, så uanset om du er 8 år, 80 år eller et sted derimellem, kan du være med til at danse.  Det handler om dans på rækker – også kaldet linedance. Glem alt om hvad du tror du ved om linedance – kom til introdagen og giv det en chance. Håber vi ses til hyggelige og sjove dansetimer med masser af smil og latter.

VIF-Linedance – Voers dansere – En del af Voerladegård Idræts Forening. Mere info på www.vif-linedance.dk - eller ring til Grethe på 41412373

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024