Fra barsel til borgmester og beslutninger



Andreas Boesen, fungerende borgmester i Horsens kommune.

På dette tidspunkt skulle 33-årige Andreas Boesen (S) som sidder i Horsens byråd have været midt i sin barselsorlov sammen med 1-årige Alma. Men borgmester Peter Sørensens rygproblemer placerede Andreas i borgmesterstolen for en tid og alle planer måtte ændres for ham og familien.

Af Jørn Kildall

Andreas Boesen er opvokset i Eriknauer og som ung var han politisk aktiv, ved siden af musikinteresse. Som 21-årig kom han i Horsens byråd med god opbakning fra kammeraterne i DSU. I dag sidder Andreas i sin tredje periode i byrådet og er blandt andet 2. viceborgmester og Socialdemokraternes gruppeformand for byrådsgruppen.

Andreas bor i Vestbyen sammen med sin hustru Louise og sammen har de Asta. I sit civile arbejde er han chefkonsulent på VIA University College i Horsens, hvor han arbejder på at få flere ingeniørstuderende til Horsens, som forhåbentlig bliver nogle til gavn for de mange virksomheder i kommunen. 

Med det nye Campusbyggeri ved Horsens banegård er Andreas er ikke i tvivl om at midtbyen vil blive forandret på grund placeringen midt i byen.

- Jeg ser meget frem til at VELUX åbner deres Innovationscenter i Østbirk, hvor der skal bruges rigtig mange ingeniører. Vi er begunstiget i kommunen af at vi har virksomheder som vokser og får brug for flere ingeniører. Den nye campus ved banegården giver helt nye muligheder og for de studerende fra Aarhus og Vejle sparer masser af tid på transporten til og fra Horsens, fortæller Andreas Boesen.

Kom i byrådet i 2009

Andreas blev valgt ind i Horsens byråd første gang ved kommunalvalget i 2009 med 323 personlige stemmer og han husker tilbage på hvad der drev ham politisk dengang:

-Det er efterhånden 12 år siden jeg blev valgt ind første gang og ens dagsordener og fokuspunkter ændrer sig undervejs. Det er også derfor vigtigt at byrådet er bredt sammensat – med mennesker forskellige steder i livet og med forskellige berøringsflader. 

Flere unge i byrådet

Andreas siger at han med et lille barn og aktive forældre i senioralderen, har sit fokus et andet sted som 33-årig end da han blev valgt ind i byrådet i 2009, hvor ”ungdommen” fyldte meget af hans valgkamp og var hvad der stod på dagsordenen for ham. Og han uddyber emnet:

- Det som berører mig mest politiske er børn og ældre, fordi jeg står med et ben i hver lejr. Da jeg stillede op til valget i 2009, skulle jeg til at begynde min studier på Aarhus Universitet og var indstillet på at skulle flytte på et lille kollegieværelse i byen og leve af pasta med kødsovs. Min kammerater rejste fra Horsens fordi det var en kedelig by og jeg nåede den konklusion at nogen måtte forsøge at lave noget om, hvis Horsens var en kedelig ny for unge. Da jeg kom ind i byrådet, var gennemsnitsalderen 54 år!

Horsens har mere end 5000 studerende og Andreas mener at det også bør afspejle sig i byrådet. Andreas kan godt se at der er sket en del for de unge siden han gik ind i byrådsarbejdet, og han håber på at der kommer nye unge kræfter til som vil føre arbejdet videre og længere.

Barselsorlov må udsættes

Andreas’ arbejde er også at være med i planlægningen af flytning af VIA University College fra Chr. M. Østergaards Vej til det nye byggeri ved banegården. Midt i dette måtte borgmester Peter Sørensen sygemelde sig med rygproblemer og Andreas blev udpeget som fungerende borgmester.

- Ja, det var ikke verdens bedste timing… men sådan er det jo. Jeg skulle også have været på barselsorlov og have hygget mig hjemme sammen med Alma. Det er sådan ar jeg har været hjemsendt fra arbejde og arbejdet fra vores hjem. Det har givet mig mulighed for at være sammen med familien i pauserne og har kompenseret for, at jeg ikke er kommet på barselsorlov.

Kæmpe ansvar til Andreas

Borgmester Peter Søren gik på sygeorlov 4. februar og byrådet pegede på Andreas Boesen som fungerende borgmester. Andreas havde allerede titel af 2. viceborgmester og er Socialdemokraternes gruppeformand på rådhuset, og har fulgt tæt med i borgmesterarbejdet og er godt inde i de store sager som ligger på borgmesterens bord.

- Det er et kæmpe ansvar jeg er blevet overdraget og det skal man tilgå med tilsvarende ydmyghed. Heldigvis har jeg mange gode mennesker omkring mig… byrådskollegaer, borgere, virksomheder, embedsmænd. Mit private bagland er også en kæmpe støtte og derfor har jeg god ro i maven… og kan sove roligt om natten, selvom jobbet indebærer at jeg altid er på arbejde… døgnet rundt.

Covid-19 fylder meget af min tid

Kommunens medarbejdere fra borgmester og til yngste mand er alle påvirket i deres arbejde, af den pågående Coronakrise. Andreas har masser af arbejde som skal udføres og som ham der sidder for bordenden ved Horsens kommunes kriseberedskab fylder Covid-19 en stor del af hans arbejdstid.

- Lige nu og her er smitten høj i Horsens kommune, men vi kan desværre ikke se de mønstre der er for smittevejene… for smitten er spredt ud over det hele. Derfor presser vi også på for at øge testkapaciteten og kommunikerer med borgerne alt hvad vi kan.

Andreas vil gerne genåbne samfundet

Andreas Boesen ønsker ligesom alle andre at genåbne samfundet, men er også klar over at når man gør det skal der holdes endnu mere øje med smitteudbredelsen, så den ikke løber beredskabet ud af hænde og han forklarer:

- Det er lagt stort pres på kommunens medarbejdere og personalet i sundheds- og velfærdsområdet har klaret opgaverne flot. Det er opgaver som ingen var forberedte på, ingen vidste ville komme eller havde øvet sig på. Heldigvis har vi så mange gode medarbejdere som har formået at styre os sikkert igennem krisen indtil videre… de har min største respekt.

Test, test, test!

Arbejdet omkring håndteringen af Coronavirus fylder meget af Andreas’ arbejde og det tager mindst en femtedel af hans vågne timer og incidens tallene er de første han tjekker når han vågner og det sidste inden han går i seng hver dag. Så krisen har borgmesterens fulde fokus.

- Vores strategi er test, test, test! Det er den eneste måde hvorpå vi kan bryde smittekæderne… det er også derfor vi har fået to nye testcentre i denne uge. Vores smittetal er høje, men stabile og det tal vil vi meget gerne have ned.

Hvorfor er Corona anderledes?

Andreas er klar over at der er et stigende krav til en genåbning af samfundet, noget han også selv ønsker. Desværre oplever han også at der ikke altid er fuld forståelse for hvorfor myndighederne handler som de gør, når tallene for antal smittede eller indlagte på hospitalerne ikke er større. Han møder også spørgsmål om hvorfor det er de ældre på plejecentrene der skal vaccineres først.

- Den simple forklaring er at det drejer sig om at holde Covid-patienterne væk fra hospitalerne og specielt fra intensivafdelingerne. Når disse afdelinger ikke er belastede af ekstra mange patienter, har de stadig plads til alvorlige trafikuheld, behandling af kræftpatienter og andre som har akut behov for vores hospitalsvæsen. Det som er udfordringen, som vi har set fra andre lande hvor man har haft en mere lempelig tilgang til Corona er, at folk lige pludselig dør af andre ting end Corona, fordi der ikke er plads på hospitalerne.

Behandlingsstrategierne er med til at sikre, at hospitalerne stadig har kapacitet til at klare de almindelige opgaver sideløbende med behandlingen af Corona-patienterne.

Skrækscener fra Kina

I januar 2020 tjekkede Andreas på Twitter, i forbindelse med at der skulle komme en student på skolen fra Kina, hvordan situationen så ud i Wuhan-provinsen og det var skræmmende:

- Jeg bruger Twitter til at finde oplysninger fra store begivenheder ude i Verden og de billeder jeg så fra Wuhan var meget skræmmende. Det var frygtelige scener med overfyldte hospitaler, sundhedspersonale som var på sammenbruddets rand og pårørende som ikke måtte komme tæt på deres elskede. Jeg er overbevist om at de billeder som slap ud, kun var en brøkdel af hvad der i virkeligheden skete. Vi så senere nogle lignende billeder fra Norditalien. Det er ikoniske billeder af kolonner af militærkøretøjer som fragter kister ud af byen eller ambulancer som holder i kø i Portugal. Vi skal undgå at komme i en situation som minder om hvad vi allerede har set ude i verden. Det kan virke restriktivt det vi gør nu, men det er en af grundene til at vi har så få der er ramte af Covid-19, konstaterer Andreas Boesen.

Hvem skal leve?

Alle mennesker har lige stor værdi og Andreas mener at man skal undgå at belaste sundhedssystemet, så man ender med at læger og sygeplejersker står i en situation hvor de skal afgøres hvem der skal leve og hvem der skal dø.

- Vi ved også at hvis vi åbner for hurtigt så rammer virussen også vores sundhedspersonale på sygehuse og i hjemmeplejen, som alle arbejder i frontlinjen. Vores borgere skal stadig have hjælp til medicin, mad og personlig pleje… men med et sundhedssystem i knæ bliver opgaven meget vanskelig. Vi har haft et næsten normalt sundhedssystem… dog med forbehold.

Krisen tærer på os alle

Andreas er fuldt ud klar over at vi som mennesker ikke kan være i kriseberedskab hele tiden, for det tærer på økonomien og den mentale sundhed. Det er hårdt at svinge mellem håb om normale tider og nedlukning af samfundet. Det kan normale mennesker ikke fungere i, i lang tid ad gangen.

Tiden efter Corona

- Vi nødt til på et tidspunkt at kunne leve igen. Derfor er det vigtigt at få sat fuldt skub på vaccinationerne, så vi langsomt kan åbne samfundet. Jeg ser frem til hvordan tiden efter pandemien bliver og jeg kalder tiden for ”De brølende 30-ere” hvor folk skejer ud og lever livet i højeste gear.

Et ting som også optager Andreas er hvordan pandemien på godt og ondt vil påvirke vores samfund umiddelbart efter ophør og på længere sigt.

- Der er mange unge som lider fordi de ikke kan være sammen med deres venner og i deres fællesskaber. Men det er tankevækkende at der er enkelte unge som faktisk trives i isolationen. Vi har også set vigtigheden af forhøjet hygiejne, hvor influenza stort set ikke har ramt nogle i landet de sidste 12 måneder. Vores rejsevaner i forbindelse med møder er stort set ophørt og måske har vi fundet ud af, at nogle møder i fremtiden godt kan foregå via video… bare ikke dem alle… for det er for meget.

Kommunalvalg i november

Andreas Boesen har valgt at genopstille til kommunalvalget 16. november, hvilket bliver hans fjerde omgang hvis han bliver valgt ind. Han er også af den mening at de fleste folk ikke gider diskutere politik hele tiden, derfor er det heller ikke nødvendigt at begynde valgkampen alt for tidligt.

- Vi skal passe på med at starte for tidligt, så alle bliver trætte af at høre på kandidaterne. Det er en balancegang når man skal vælge tidspunktet for valgkampen. Når vi har valgkamp, er det også en mulighed for alle vælgerne at mærke efter hvor man står henne og synes man kommunen går i den rigtige retning… eller kan det gøres anderledes? Vi har en uofficiel tradition med at det er tre uger, hver fjerde år, hvor den brede befolkning skal forholde sig til de mange politiske budskaber.

Opfordrer flere til at stille op til valg

Lige nu foregår der et arbejde i alle partierne med at finde kandidater som vil på stemmesedlen til november. Og Andreas ved at mange er udfordret i deres arbejde pga. Coronaen, da man ikke kan mødes fysisk til generalforsamlinger og partimøder.

Andreas vil opfordre så mange som har lyst til at deltage i arbejdet i det ene eller andet parti, da det er en styrke for vores demokrati.

- Som socialdemokrater plejer vi at være på gaden og møde folk og indgå i en uforpligtende dialog… ja, og dele roser ud.

Allerede nu skulle vi have været ude 3-4 gange, men det er der sat en stopper for. Vi har da de sociale medier, men det er bare noget andet end det fysiske møde og mange mennesker har ikke lyst til at give deres mening til kende der.

Andreas er ikke i tvivl om at Cononaen og de afledte effekter vil komme til at fylde meget i den kommende valgkamp og kan giver sit bud på hvilke emner vi kan forvente at debattere i oktober-november:

- Jeg forventer at vi kommer til at tale om beskæftigelse, hvis for mange mister jobbet eller for mange virksomheder må lukke. Hvis der sker, så vil det presse kommunekassen og det vil rejse spørgsmålet om økonomisk ansvarlighed. Det er sjældent et stort tema under en kommunal valgkamp… men det er det i krisetider og det så vi også i forbindelse med finanskrisen. Vi kommer nok også til at tale om tilstrækkelige hænder til vores ældre og børnene. Der er endnu flere emner, men jeg har ikke krystalkugle og det kan nemt se anderledes ud om 8-9 måneder, afslutter Andreas Boesen.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste video

Tåning jazz 2018
01. aug 2021