Fri fortolkning af Søvind Kro



Kroens ejer Anette Walther Fassing tilbereder en lækker frokost i kroens køkken.

Hvordan mon der ser ud når Søvind Kunstgruppe fortolker Søvind Kro? Det får man at se på fernisering på ny udstilling i Kirkehuset Søvind lørdag 11. marts kl. 13.30.

Siden 1867 har kroen på Haldrupvej været en stor del af bylivet i Søvind. De fleste af os har et minde fra kroen, hvad enten det er fra en familiefest, juletræstænding eller et af de mange spændende arrangementer, som kroen afholder hen over året.

Søvind Kunstgruppe har i årets første udstilling i Kirkehuset valgt at have Søvind Kro som det kunstneriske omdrejningspunkt.

En kold og våd novemberdag mødtes gruppen i kroens varme stuer for at gå på opdagelse i kroens univers med kamera, skitseblok og blyanter.

Det er der kommet en række kunstværker ud af, der på hver sin måde fortolker kroen både i det store og i de små detaljer.

Kunstgruppen inviterer til fernisering i Kirkehuset lørdag den 11. marts. 

Her er der mulighed for at se værkerne, samt høre de enkelte kunstnere fortælle om deres værker på en fælles guidet tur i udstillingen.

Der vil både være vin, vand og snacks til ganen, - og en hyggelig times tid i kunstens navn. Alle er velkomne!
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024