Fuldt hus i Østbirk



Sankt Hans-aften blev på vanlig vis festligholdt på det grønne område ved SuperBrugsen og legepladsen i Østbirk. Her var fyldt med glade mennesker som nød den dejlige aften med det mest perfekte sommervejr.

Tekst og fotos Jørn Kildall

Det var skønt at se så mange møde op til årets Sankt Hans-fest i Østbirk. Man bemærkede straks at der var mange børnefamilier med, hvilket er godt.

Under den opstillede pavillon spillede byens eget husorkester Hit Med Mer’ gode danske pop- og rockhits fra flere årtier. Under den stationære træpavillon var der salg af mad og drikkevarer fra Yding Enggård Slagtervarer og SuperBrugsen Østbirk. Her blev gæsterne betjent af Østbirk Borgerforenings bestyrelse. Til sidste måtte man melde alt udsolgt.

På slaget 20 gik Jens Glavind til mikrofonen og gav forsamlingen sin båltale og samtidig med talen blev bålet tændt, så heksen kunne sendes til Bloksbjerg. Et kæmpebål er meget dragende og til tonerne af Shu-bi-duas udgave Midsommervisen, sad mange og kiggede hypnotisk fortryllede ind i flammernes dans og bare nødt solen sidste varme stråler og hinandens gode selskab.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024