Grumstrup by Night



(Foto: Niels Olesen)

GRUMSTRUP - Big Martin and The Rope and Dope Band lagde lørdag publikum i Grumstrup forsamlingshus ned.

Af Per Bonde

Det var blues fra øverste hylde, der blev serveret i Grumstrup lørdag aften, da Blues House præsenterede Big Martin alias Martin Skaastrup med band. Lige fra første anslag på guitaren, var der ingen tvivl om, at det var ren og uforfalsket blues, der var i vente.

Med sig på scenen havde Martin bandmedlemmerne Josef Baumgartner, der på sit Hammond orgel leverede et fantastisk spil og modspil til Martin, mens Ib Pallesen på trommer og Henrik Vardenhus på bas sørgede for, at takt og tone blev holdt. Efter pausen blev bandet suppleret med Franck White på mundharpe, der løftede musikken, så taget næsten lettede.

Repertoiret

Bandet diskede op med et blandet repertoire af egne numre, samt numre skrevet af andre. Fælles for numrene var den skarpe rene stil Big Martin er kendt for. Undervejs kommenterede Martin samtlige numre, ikke mindst de numre han selv har skrevet. Mange af numrene er for øvrigt indeholdt i bandets første album, der kommer på gaden her i foråret under navnet ”Suckerpunch”.
 

(Foto: Niels Olesen)

Stor tilfredshed hos BluesHouse.

Gunni Mogensen - formand for BluesHouse smilede over hele hovedet, da han fik spørgsmålet ”er du tilfreds”. Svaret var kort og godt – ja. Jeg synes alt er gået op i en højere enhed. Forsamlingshusets lokaliteter er perfekte til sådan et arrangement, maden var god, publikum er begejstrede og musikken svinger, så hvad er der at være ked af, siger Gunni. Jeg tror vores største problem har været, at vi er løbet ud for Blå Thor.

Gunni kunne ikke løfte sløret for næste arrangement, blot opfordre til at man holder et vågent øje med opslag på BluesHose.dk og deres facebookside.
 

Per Bonde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024