Horsens’ mindste daginstitution



Skattekisten i Stensballe har plads til 20 vuggestuebørn.

Vinni Jakobsen er indehaver af Horsens’ mindste vuggestue. Det er Skattekisten i Stensballe, der har plads til 20 vuggestuebørn.
 - Skattekisten har eksisteret i 3 et halvt år. Vi har pr. 1. januar ansat Helle som Pædagogisk leder, og hun har virkelig sat sit præg på vuggestuen. Hver uge modtager forældrene et aktivitetsprogram over hvad deres små guldklumper kan opleve i den kommende uge. Sammen med den øvrige personalegruppe deler de børnene op i 3 til 4 grupper som så oplever forskellige pædagogiske aktiviteter, siger Vinni Jakobsen, der er indehaver af den privatejede Vuggestue.
 Vinni Jakobsen er også indehaver af Vuggestuen Evigglad i Tebstrup med plads til 18 børn og til næste år - den 15. maj - åbner hun endvidere Junglehuset på Bankager, som får plads til 30 vuggestuebørn, så der er nok at se til.
 - I Skattekisten har vi lejet en cykel med plads til 4 børn som giver mulighed for at cykle til f.eks. Husodde, Nørre Strand eller andre spændende destinationer i nærområde. Ja selv dyrskuet i Bygholm var vores mandlige pædagog Laurits frisk nok til at tage til på cykel, fortæller Vinni.

Udflugt med madpakker
- Hver fredag har vi lånt Evigglads minibus som har plads til 6 børn og to personaler. Dette giver mulighed for aktiviteter længere væk fra vuggestuen. Nogle gange kører de til biblioteket og leger og låner bøger, andre gange fodrer de ænder i Bygholm, eller tager madpakker med på skovtur.
 - I Skattekisten bruges f.eks. Facebook til at fortælle om hverdagen for børnene. Så har forældrene mulighed for at holde sig orienteret om børnenes hverdag, det er også til stor glæde for bedsteforældrene, siger Vinni.
 Børnehaven udvidede før sommerferien med en ekstra stue, så de 3 stuer giver mulighed for at opdele børnene i aktiviteter og spisesituationer

Evigglad i Tebstrup
- Fra 1. august tilbyder vi deltidspladser i Vuggestuen Evigglad, som en af de eneste institutioner i området. Det kan f.eks. være at forældrene kun har behov for en 30 timers plads, hvor barnet måske har fri en eller to dage om ugen eller hver dag bliver hentet til middag. Vi har mulighed for at tilbyde forældre, der måske har skifteholdsarbejde et pasningstilbud som afstemmer deres behov til en mindre betaling, slutter Vinni Jakobsen.
 Den privatejede vuggestue Evigglad har lige haft 6 års fødselsdag, og har plads til 18 børn og er derved den mindste institution i Skanderborg Kommune.
 I Vuggestuen Evigglad er der ansat en leder, tre pædagoger, to medhjælpere og nogle gange studerenede eller en i løntilskud. I Skattekisten er der ansat 4 pædagoger, to medhjælpere og en i løntilskud. Kommunens krav er at der skal være en pædagogisk dækning på minimum 55 %. I Skattekisten er den pædagogiske dækning 65 %, hvilket giver mulighed for endnu mere pædagogisk fordybelse.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024