Hvordan får vi endnu flere til at engagere sig i foreningslivet?



Jan Koborg Olsen
Kandidat til kommunalvalget

Horsens Kommune er i vækst, det ser vi især i Horsens by og landsbyerne der grænser op til byen. Væksten går helt naturligt hurtigere nogen steder end andre, men hvordan sikre vi at borgerne i hele kommunen har de tilbud der skal til for at skabe et liv med tryghed, udvikling og muligheder.

Af Jan Koborg Olsen
Kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet
Hovedgård

I landsbyer som Hovedgård benytter man sig i allerhøjeste grad af lokale ildsjæle til at skabe tilbud til byens borgere.

De frivillige i Hovedgård sikrer blandt andet at byen kan tilbyde beboerne en fantastisk svømmehal, tennisbaner, idræt i alle afskygninger for store og små, en spejderklub og så meget mere. 

De frivillige i Hovedgård tager sig også hvert år glædeligt af at arrangere kommunens største byfest. Ved den sidste afholdelse kunne vi blandt andet præsentere en gudstjeneste med et deltagerantal kun overgået af den årlige julegudstjeneste, og et arrangement for de ældre med dans, flæskesteg musik og over 100 glade deltagere. 

Initiativer som disse virker på overfladen måske bare som flødeskum på kagen i et lokalsamfund, men hvis du spørger mig, er dette rygraden i vores lille landsby. Disse arrangementer skaber tryghed, genkendelse, sammenhold og loyalitet overfor byen, at vi ser hinanden i øjnene og møder hinanden, gør at vi har lyst til at investere i at gøre byen endnu bedre, og at vi har lyst til at blive boende så længe vi kan, hvilket i sidste ende er det absolut mest afgørende for landsbyernes overlevelse. 

Statistisk er hver tredje voksen indbygger i Hovedgård allerede frivillig, men med over 42 foreninger at passe, udvikle og vedligeholde vil jeg gerne opfordre til at alle kigger sig omkring og vurderer om de har tid eller overskud til at give en ekstra hånd med. Det kunne blandt andet være i vores nyoprettede Natteravnsafdeling hvor vi er med til at gøre nætterne mere trygge for vores unge og forældre i byen. 

Frivillighed er det der binder os sammen – og jeg opfordrer alle der kan og vil til at deltage.

Jeg vil meget gerne indgå i dialog med de borgere der er interesserede i at få skabt endnu flere gode og solide tilbud i vores dejlige by og kæmpe hårdt for at vi kan få det gennemført derfor må i meget gerne kontakte mig på: jankoborgolsen@gmail.com så vi kan få startet dialogen.

Jan Koborg Olsen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024