Kaare Norge unplugged – himmelsk lyd

Østbirk Kirke er ubetinget byens bedste spillested, og således også denne søndag. Kirken var stort set fuld – også af forventning, da Kaare Norge trådte ind i kirken kl. 16. Med sig havde han sin guitar og sit usædvanlige talent til at spille på den.

Anne Sørensen bød på menighedsrådets vegne velkommen til koncerten, med en henstilling til at alle mobiltelefoner blev slukket, ikke mindst fordi det ikke var muligt at få liv i de mikrofoner der skulle opfange Kaare og hans guitar. Koncerten ville derfor blive helt unplugged. Kåre Norge takkede for velkomsten og erklærede at han ville forsøge at gennemføre koncerten uden elektrisk forstærkning.

Akustikken i Østbirk kirke er fantastisk, og fra første anslag på guitaren, var vi alle i en helt anden lydmæssig verden. Den sprøde lyd når Kaare knipsede på strengene gav næsten gåsehud, og når man lukkede øjnene, oplevede man den verden nummeret omhandlede, og vi kom langt omkring – fra den jyske hede med ”jeg ved en lærkerede” over stille numre fra Sydamerika, fyrige spanske danse for at slutte af med mere moderne numre.

Inden hvert nummer fik vi en introduktion. Den kunne være kort eller lang som fortællingen om, hvordan Bent Fabricius Bjerre spurgte om lov til at skrive et nummer specielt til Kaare Norge. Det blev til nummeret ”Farvel”, som i øvrigt blev et af de sidste Bent Fabricius skrev. Publikum var helt stille under det nummer, men det var de for øvrigt under hele koncerten.

Efter seksten numre annoncerede Kaare Norge at hans sidste nummer vil være hans fortolkning af et af Eric Claptons helt store succeser, og så findes der ikke et bedre sted end Østbirk kirke at være, når Kaares guitar sender den himmelske lyd af ”Tears in Heaven” ud i rummet.

pebo