To af 3. klassens elever åbnede ferniseringen med en fin tale – og et par nervøse smil. Publikum lyttede opmærksomt, og teknikken? Den drillede, men blev tæmmet af en voksen i sidste øjeblik. (Foto Jørn Kildall)
ØSTBIRK - Det vrimlede med små kunstnere, kiksekrummer og glade smil, da 3. årgang på Østbirk Skole holdt fernisering for deres masker. Et års arbejde kulminerede i en farverig udstilling, som både forældre og bedsteforældre stimlede sammen for at opleve. Og måske stillede de endda det vigtigste spørgsmål: “Hvad har du tænkt, da du lavede det?”
Tekst og foto Jørn Kildall
Fredag eftermiddag blev den ellers rolige indskoling forvandlet til noget, der mest af alt mindede om en miniatureudgave af Louvre. Der var både teknikbøvl, en velkomsttale med mod og masser af kunst, man faktisk gerne måtte røre ved. Det hele startede med to elever, der med mikrofon og lidt nervøs latter bød gæsterne velkommen – og heldigvis var der en teknikkyndig i blandt publikum, for lyden drillede lige dér i starten.
Kiksekunst og kreative klodser
Lokalet duftede mildt af saftevand og saltstænger, mens man kunne se både store og små hoveder bukke sig over kunstværkerne. Børnene havde arbejdet med masker – nogle mønstrede, nogle med stærke udtryk, og alle helt deres egne. Der var ikke to ens, og det var heller ikke meningen.
Og man kunne nemt spore stolthed i øjnene på både forældre og bedsteforældre. For selvom mange forældre nok har prøvet det der med at få stukket et “kunstværk” i hånden og sige “nøøøj, hvor flot” – med lidt mere kærlighed end ægte begejstring – så var det her anderledes. De udstillede værker var faktisk... gode. Rigtig gode. Sådan nogle man kunne finde på at hænge op uden at det var af pligt. Det kunne forældrene sagtens være stolte over – og det var de også.
Med ceremoniel saks og nysgerrige blikke blev ferniseringen officielt åbnet. Her blev der ikke skålet i champagne, men der blev klippet snor med entusiasme og lidt latter. (Foto Jørn Kildall)
De små ser op
Udenfor på legepladsen mødte avisen nogle elever fra 0. klasse, som så misundelige til. De ville også gerne lave udstilling. “Det varer mange år, inden jeg skal i 3. klasse,” sagde en pige på seks år med et suk, der nærmest havde patina. Og ja, når man kun har levet i seks år, så føles tre mere som en evighed. Men mon ikke det hele går lidt hurtigere, når man øver sig på at blive kunstner imens?
Børnene viste stolt deres masker frem – og der blev snakket, peget og spurgt: “Hvordan har du lavet den her?” Der var ikke én udstilling, men over 40 unikke fortællinger på pap og træ. (Foto Jørn Kildall)
Kunst er ikke kun for voksne
Dorthe Taulbæk, billedkunstlærer med fingrene fulde af maling og ros, forklarede: “Det her er ikke bare at tegne og male. Det er en proces, det er øvelse, det er at lave noget om og prøve igen.” Og det havde de gjort – slebet, modelleret og skabt med både tålmodighed og fantasi.
Der var noget særligt ved at høre voksne spørge de små kunstnere: “Hvad har du tænkt med den her?” For selvom det hele lignede en børnefest med saft og klap, så blev der talt om kunst. Rigtig kunst. Og som en af lærerne sagde: “I har vist, at kunst ikke har nogen alder. Man kan godt lave noget stort i 3. klasse.”
