12. august 2016
Verdens største sportsbegivenhed, De Olympiske Lege, er i fuld gang og millioner af seere kloden over følger med i disse uger, når verdens bedste atleter skal konkurrere sig igennem de 304 discipliner. Også en lang række danske guldhåb er i vælten ved OL i Rio. Men det er ikke nogen luksus at være atlet i Danmark, og for mange sportsudøvere er økonomi en afgørende faktor for at de kan dyrke deres sport på eliteplan. Derfor er jagten på de gode sponsorater og meningsfulde samarbejder afgørende.