Nye flyvefærdige Natteravne udklækket i Hovedgård



Jørn Tirsvad, Arne Jørgensen og Jan Koborg Olsen er ude som Natteravne i Hovedgård.

Lørdag 27. marts blev der oplært et par nye Natteravne i Hovedgård da Arne Jørgensen fra Horsens Natteravne tog Jørn Tirsvad og Jan Koborg Olsen under sine vinger.

Jørn og Jan blev instrueret af Jimmi Nørgård i hvordan der skal føres logbog over aftenen. Det er Jimmy Nørgård som har taget initiativ til at starte natteravnene i Hovedgård og der er allerede god opbakning til initiativet og er der tilmeldt 32 personer som gerne vil gå Natteravn indtil videre.

- Der er allerede oplært 10 ravne til at måtte gå i Hovedgård og der må gerne melde sig flere, så er det nemmere at fordele vagterne, fortæller Jan Koborg Olsen.

Man tilmelder sig frivilligt til hvornår man vil gå, og vagterne ligger fredag og lørdag aften. Jørn Tirsvad supplerer at borgerforeningen også bakker op om det gode initiativ.

Et stort ønske fra lokalpolitiet

Det hele begyndte med at lokalbetjent Thomas Østrup havde et stort ønske om at starte natteravnene op i hovedgård.

Jan Koborg Olsen mener det er vigtigt, at man har fået startet natteravnene op i Hovedgård da det skaber trivsel og tryghed for alle i byen. De unge har nogen at henvende sig til - de gule jakker er synlige og på den måde bliver der passet på byen og hinanden. 

SSP i Horsens var også med ude at gå natteravnen fredag aften, de ønsker et samarbejde mellem politiet, SSP Horsens og natteravnen i Hovedgård så der er fælles fodslag for de unges mulighed for at være i det offentlige rum så alle kan føle at der plads. 

Bevæbnet med et sødt våben og dialog

- Der har været mange debatter på Facebook om det unge og jeg mener det er vigtigt at møde de unge hvor de er, og prøve at lytte til hvad de gerne vil og har behov for. Det kunne være et sted hvor de kan mødes, aktiviteter som netop passer til dem, afslutter Jan Koborg Olsen.

Det var en stille rolig vagt, med dejlige fornuftige unge mennesker som var klar til påskeferie, og Natteravnene havde et meget vigtigt våben med i lommen til de unge, en flødekaramel og en god snak.

Fem gyldne regler for Natteravne

Natteravnenes indsats er funderet i "De 5 gyldne regler":

  1. Natteravnene er synlige og observerer, de blander sig aldrig fysisk i uroligheder - men tilkalder professionel hjælp om, hvis det er nødvendigt.
  2. Natteravnene går altid i hold på tre i den karakteristiske gule beklædning. Helst med deltagelse af begge køn og forskellig baggrund, også etnisk.
  3. Natteravnene færdes altid i det offentlige rum (på gaden, i bus eller tog) - aldrig inde, hvor de unge morer sig, i ungdomsklubber, værtshuse, diskoteker.
  4. Natteravnene giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge (på de unges initiativ), men uden at yde egentlig rådgivning. Det overlades efter situationen til professionelle i det lokale netværk eller de unges forældre, familie og bekendte.
  5. Natteravnene hjælper "forulykkede" børn og unge - helst gennem deres venner og familie. Holdet følger ikke nogen hjem alene og låner aldrig penge ud.
    Natteravnene optræder aldrig som lokalt vagtværn.
    Natteravne påtager sig hverken politimæssige- eller professionelle sociale opgaver, og Natteravnene har ingen særlige beføjelser, men stor gennemslagskraft alene ved deres tilstedeværelse.

Læs mere om Natteravnene her http://horsens.natteravnene.dk

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024