Oplev en levende country-legende i Tebstrup



Tamra Rosanes (pressefoto)

Navnet Tamra Rosanes burde være kendt af mange, den alsidige amerikansk fødte sangerinde har været aktiv på den danske musikscene siden 1970-erne og lørdag 13. november kl. 18.00 kan man høre og opleve hende i Tebstrup Forsamlingshus.

Der begyndes med spisning klokken 18 og to timer senere går Tamra Rosanes på scenen og hun har siden 70-erne underholdt på den danske countryscene med et repertoire, der byder på klassikere krydret med egne værker. Grundet en lang karriere har hun skabt et indblik i alle countrymusikkens aspekter. Med amerikanske rødder og Nashvilleinspiration er Tamra Rosanes garant for den helt rigtige stemning. 

Med stor fokus på amerikansk country- og folkemusik har Tamra Rosanes opnået et indgående kendskab til historierne og traditionerne, der gemmer sig bag den utroligt varierede amerikanske sangskat. Publikum bliver præsenteret for religiøse sange, sange om krig og kærlighed, mountain music, railroad sange, arbejdssange, spiritualitet, blues, protestsangene fra 60'erne og musik fra tidens løb.

Billetsalg: www.tebstrupforsamlingshus.safeticket.dk
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Kemikalieudslip i Nim
06. maj 2024