Over 120.000 OK-kroner til foreninger i Horsens Kommune



Udover Brædstrup Håndboldklub, Brædstrup IF Fodbold, Brædstrup IF Ungdom, Lund IF, Torsted IF Gymnastik og Senior Idræt Brædstrup støtter energiselskabet OK omkring 2.100 klubber og foreninger i hele landet. Foto: OK.

Fem foreninger i Horsens Kommune har via sponsoraftaler med energiselskabet OK fået udbetalt over 122.000 kroner i sponsorstøtte tilsammen.

Af Ok

Udover Brædstrup Håndboldklub, Brædstrup IF Fodbold, Brædstrup IF Ungdom, Lund IF, Torsted IF Gymnastik og Senior Idræt Brædstrup støtter energiselskabet OK omkring 2.100 klubber og foreninger i hele landet. Foto: OK.

Der er store sponsorbeløb på vej til de lokale klubber Brædstrup Håndboldklub, Brædstrup IF Fodbold, Brædstrup IF Ungdom, Lund IF og Torsted IF Gymnastik, der med foreningernes sponsoraftaler med energiselskabet OK kan se frem til ekstra støttekroner i klubkassen.

I en svær og udfordrende tid under corona giver OK endda 30 procent ekstra i sponsorstøtte til foreningerne, der i stedet for sponsorchecks på 94.154,29 kroner tilsammen nu kan se frem til hele 122.400,57 kroner.

Vil man støtte de tre foreninger i Brædstrup og Lund IF, kan det i den grad godt betale sig at støtte og tanke hos henholdsvis SuperBrugsen Brædstrup og Dagli’Brugsen Lund. Det er nemlig OK og de to forhandlere, der udbetaler pengene til de fire foreninger.

Brædstrup Håndboldklub får udbetalt 18.481,37 kroner, Brædstrup IF Fodbold får udbetalt 18.308,91 kroner, Brædstrup IF Ungdom får udbetalt 16.800,5 kroner, Lund IF får udbetalt 40.300,27 kroner, mens Torsted IF Gymnastik får udbetalt 28.509,52 kroner.

OK og Brugserne udbetaler pengene

Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK Benzinkort. Vælger kunderne at knytte OK Benzinkortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig gratis med et beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det er OK - og i Brædstrup-foreningerne og Lund IF’s tilfælde også SuperBrugsen Brædstrup og Dagli’Brugsen Lund – der har udbetalt pengene til de fem foreninger.

I sponsoraftalen med OK kan klubber og foreninger få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

Den aftale har en anden lokal forening i Brædstrup valgt at udvide. Siden 1. juni har det nemlig været muligt at støtte Senior Idræt Brædstrup med op til 15 øre pr. liter brændstof.

30 procent ekstra fra OK

Brædstrup Håndboldklub, Brædstrup IF Fodbold, Brædstrup IF Ungdom, Lund IF, Torsted IF Gymnastik og Senior Idræt Brædstrup er seks ud af omkring 2.100 klubber og foreninger, der kommer til at nyde godt af ekstra støtte fra OK.

Det danske energiselskab vil nemlig frem til og med maj 2022 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

”Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Lignende artikler

OK

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024