OK Vaskehal klar, men der mangler noget!



Den nye OK Vaskehal i Østbirk er færdigbygget før end beregnet og skulle have været taget i brug i denne uge, men en enkelt ting mangler før end den første bil kan blive vasket.

Af Jørn Kildall

Brugsuddeler Kenneth Jespersen er stolt af den nye OK Vaskehal i Storegade og han roser de lokale håndværkere for at have byggeriet klar før end beregnet.

En vaskehal er en højteknologisk maskine, som består af mange dele og for at de mange dele kan fungere skal man have adgang til Internettet og Kenneth Jespersen fortæller:

- Vores leverandør har forsøgt at etablere et netværk via mobilnettet, men dækningen i vores område er ifølge telefonselskabet ringe, da vi ligger i ”et hul”, som de udtrykker det”.

Man skal bruge netværket når der skal modtages betalinger, når OK app’en skal bruges. Vaskehallen kommunikerer også med leverandøren og fortæller hvis der er fejl på anlægget. Desuden er videoovervågningen meget vigtig for anlægget at kan køre af sikkerhedsmæssige årsager og at kunderne kan kontakte en vagtcentral hvis det skulle blive nødvendigt.

- Vi får installeret bredbånd i uge 49. Når vi får vaskehallen koblet på nettet, så er vi klar til at tage mod vores kunder, afslutter Kenneth Jespersen.

Du kan følge med her på hjemmesiden eller Facebook, når vi ved mere.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024