Påskebagedyst på Skovly i Hovedgård



(arkivfoto)

De frivillige i det lokale Centerråd på Skovly Centeret i Hovedgård, arrangerer løbende arrangementer for byens ældre borgere. I det åbne aktivitetscenter bliver der også afholdt hyggelige aktiviteter, hvor de ældre mødes til fx madklub og fællessang. 

Oven på de sidste års coronanedlukninger, har mange aktiviteter og arrangementer været sat lidt på pause, og vi håber at foråret og sommeren kan få flere ud af huset og med i fællesskabet på Skovly. 

Påskebagedysten er et arrangement, hvor lokale brugere/frivillige af huset kommer med deres egen bedste hjemmebagte kage, som udefrakommende kan smage for en mindre beløb inkl. kaffe. Derefter skal man stemme på sin favorit kage. 

Den bager med flest stemmer på egen kage, vinder en fin præmie sponsoreret af Centerrådet. Arrangementet er selvfølgeligt inspireret af Tv-programmet ’Den store bagedyst’, og ideen er at alle bageglade ældre borgere i byen kan vise deres kagekundsskaber frem. 

Vi håber at alle får en hyggelig dag i fællesskab om kagesmagning, kaffe og med tid hygge og snak på tværs.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024