Regionen lukker testmulighed i Bankager i Horsens



(arkivfoto)

Testkapacitet sendes til Region Syddanmark, hvor smittetallene er meget høje. I morgen - tirsdag den 23. februar - er sidste mulighed for at blive Covid-19-testet ved Ungdomsskolen på Bankagervej i sydbyen i Horsens.

Region Midtjylland har besluttet at lukke det ekstra test-sted på Bankagervej, der blev oprettet for seks dage siden, da smittetallene i Horsens Kommune lå forholdsvis højt i forhold til mange andre kommuner.

Teststedet bliver lukket, da al disponibel testkapacitet skal sendes til Region Syddanmark, hvor smittetallene i blandt andet Kolding og Fredericia kommuner nu er blandt de allerhøjeste i Danmark.

Der er der fortsat mulighed for at blive corona-testet på testcentret på Langmarksvej, hvor man kan blive PCR-testet med tidsbestilling og får svaret indenfor ca. et til to døgn, ligesom der er mulighed for få lavet en hurtigtest på hurtigtest-centret på Sandøvej 16 i Horsens, hvor man kan møde op uden tidsbestilling. Her testes man via en vatpind i næsen og får svar på testen i løbet af et kvarters tid.

Yderligere info om coronatest på Region Midtjyllands hjemmeside: www.corona.rm.dk
 

Horsens Kommune

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024