Renere by i valgkamp



En undersøgelse op til kommunevalget viser at 6 ud af 10 kandidater mener der er for lidt fokus på naturen. For at vise at det betyder noget havde nogle unge fra DSU i Horsens, forsynet sig med affaldssække og gik fredag morgen ud for at fjerne affald ved Vejlevej i Horsens.

Af Jørn Kildall

De unge socialdemokrater mener at Horsens skal være en renere og langt grønnere by og fortæller:

- Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise. Der skal handles nu før det er for sent og vi i Horsens Kommune skal tage vores del af ansvaret.

For at vise de selv tager ansvar havde de påtaget sig at samle affald langs Vejlevej i Horsens fredag morgen og håber at deres aktionen kunne få vælgerne i tale.

Det unge peger på flere punkter som skal være på plads inden for få år; Horsens Kommune skal være klimaneutral senest i 2030, og de vil have langt mere natur og skov i kommunen.

Med flere og flere elkøretøjer er der også ønske om flere ladestandere til elbiler og elcykler, flere grønne oaser i midtbyen. Dette er nogle af de punkter som de unge mener er de vigtigste i valgkampen og i tiden fremover.

De unge mener at biodiversitet, klima og miljø skal opprioriteres af det kommende byråd og hvem ved måske ender en af dem som folkevalgt, i byrådssalen?
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024