Røde Kors ferielejr på Vestbirk Camping



Hver dag arrangerer Vestbirk Camping underholdning for børnene. Her er det stedets heks, der tryllebinder børnene med gys og drabelige historier.

Vestbirk Camping er fyldt med børnefamilier i sommermånederne. I juli måned er der blandt andet 15 familier fra Røde Kors Horsens Nords område.

Af Gudrun Andreasen

Hvert år sender den lokale Røde Kors-afdeling en række familier på ferielejr, og i år er der lavet aftale med Vestbirk Camping om et 4 døgns ferieophold i pladsens mobile homes. Ferieopholdene er spredt over hele juli med 2-3 familier ad gangen. Det er alle familier med børn, som får mulighed for at boltre sig i campingpladsens badeland og nyde de daglige underholdningsindslag for børn og de øvrige faciliteter, den lokale campingplads byder på. 

- De foreløbige tilbagemeldinger fra familierne viser, at valget af Vestbirk Camping har været helt rigtigt. Familierne giver udtryk for gode oplevelser, og det er let for familierne at komme til feriestedet. For os i Røde Kors er det også praktisk med det lokale feriested, for vi kan derved lettere have kontakt med familierne, siger Kaj Jessen, som organiserer ferielejrene i Røde Kors Horsens Nord.

Ud over opholdet får familierne lommepenge, så der også bliver råd til is og andre ekstra lækkerier i ferien.
 

Lignende artikler

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024