Hele holdet fra Landsbybørnehaven i Tvingstrup – iført hjemmelavede kongekroner – jublede i kor efter en veloverstået træningsdag på stadion. I forgrunden ses den genoplivede opkridtningsmaskine, der fik lov til at tegne streger igen.
TVINGSTRUP - Med krone på hovedet og smil på læben spurtede børnehavebørnene fredag afsted i Tvingstrup. Lokaldysten banker på døren, og hele byen – store som små – ruster sig til fællesskab og friske kilometer.
Af Jørn Kildall
Der var noget nær royalt over det, da børnene fra Tvingstrup Landsbybørnehave indtog stadion fredag formiddag. Ikke på grund af noget blåt blod, men fordi de havde lavet deres egne kongekroner – og dem løb de rundt med, som var de i gang med OL-finalen.
– Det var ren børne-energi, der buldrede ud over stadion, fortæller en af de voksne, der fik sig både sved på panden og lidt kridt på skoene.
De små løb i en stor firkant, der var omhyggeligt opkridtet med en maskine, som nok ikke havde været i brug siden landskampene i 90’erne – men den virkede stadig, og det var det vigtigste.
Træning med et mål
Fredagens løb var ikke bare for sjov – eller, jo, det var det også – men det var samtidig en træning til Lokaldysten, som løber af stablen lørdag den 10. maj. Her gælder det om at få hele byen med ud at røre sig, og her spiller børnene en vigtig rolle.
– Nu skal de bare hive fat i deres forældre også – så kan vi vinde det her i Tvingstrup, siger Carsten Fihl, formand for TKIF, med et smil og et glimt i øjet.
Han har tydeligvis troen på, at Tvingstrup kan sætte sig på førstepladsen – ikke nødvendigvis på fart, men på fællesskab.
Der blev hevet, hivet og grinet, da børnene fra Tvingstrup Landsbybørnehave kastede sig ud i tovtrækning som en del af Lokaldyst-træningen. Den voksne fik kamp til stregen.
Små byer, store armbevægelser
Det er ikke nødvendigt at bo i Tvingstrup for at være med. Lokaldysten handler netop om at samle folk på kryds og tværs – og både børn og forældre fra nabobyer er mere end velkomne.
For som Carsten siger: – Det handler ikke om postnumre, men om at være med.
Og så er det jo bare skønt at se, hvordan gamle opkridtere, hjemmelavede kroner og børneben i fuld fart kan danne rammen om noget, der i bund og grund handler om det mest enkle: bevægelse, grin og det gode fællesskab.
