Tårnhøjt antal besøgende



P. Olesen i Hovedgård havde inviteret gæster, så man ved selvsyn kunne opleve Nordens største nedrivningsmaskine – og det var meget populært.

Tekst og fotos Jørn Kildall

Det var ikke kun antallet af besøgende som var tårnhøjt. Det gule kæmpemonster fra Liebherr vejer over 200 tons og måler hele 55 meter i højden! Allerede når man kom kørende til Hovedgård, kunne man lagt ude fra, se maskinen som tårnede sig op over landskabet. Hvis det ikke havde været for Dannebrogsflaget i toppen af maskinen, kunne silhuetten sagtens minde om dinosaur med lidt god fantasi.

Vejen ind i Industriområdet i Hovedgård var proppet med biler i begge sider og det kunne minde om en glad dag med strand vejr. På pladsen ved P. Olesen stod der masser af tungt isenkram som imponerede alle gæster.

Der var mange af aktiviteter for børn og hele familien – og der var lange køer til de gratis burgere og franske hotdogs. Desuden var der øl, vand og slushice i lange baner.

Det var fuldt tryk på besøget lige fra man åbnede om formiddagen og indtil det sluttede ved to-tiden om eftermiddagen.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024