Ung eventyrer Australien rundt



Tirsdag aften havde 23-årige Agnes Skårup Plesners taget turen fra København til Østbirk bibliotek for at fortælle sin historie om hvordan hun på 12 måneder – på motorcykel – kørte Australien rundt.

På Østbirk bibliotek var alle siddepladser optaget og en del af tilhørerne var selv motorcyklister som var spændte på at høre hvorfor en ung kvinde kastede sig ud i et næsten uoverskueligt projekt; at rejse Australien rundt på motorcykel.

Ved sin velkomst kunne Agnes Plesner fortælle at det var hendes første foredrag i otte måneder og at hun havde savnet at fortælle om sine oplevelser i 2019. Lysten til at rejse og køre motorcykel har hun med hjemmefra og hendes yndlingsmotorcykel er hendes Nimbus fra 1956 som hun blandt andet har kørt Norge tyndt med. Inden hun kom til Australien efter at have afsluttet gymnasiet havde hun højest kørt 10.000 km. på to hjul og hun betragtede ikke sig selv som erfaren på det tidspunkt.

Historien var at hun skulle have været på en lang vandretur i Sydamerika men pga. at kammeraten ikke havde pengene til at tage med på turen, tog hun i stedet for til Australien hvor hun kunne få opholds- og arbejdsvisa i landet i 12 måneder.

Efter at Agnes landede i det vestligste Australien i byen Perth, fik hun arbejde på en kvægfarm hvor hun malkede køer og blev møgbeskidt som hun viste på sin fotos. Agnes kaldte det for et ”lortejob”, men hun var glad for arbejdet og sin situation, da man næsten var uden forbindelse til omverdenen. Det var, som hun forklarede, svært at komme på Internettet og for hende var det en befrielse ikke at være afhængig af telefonens mange muligheder som man ser andre steder i verden.

Afsondretheden betød også at hun ikke kunne bruge mange penge – kun på øl, på det lokale værtshus. Efter fire måneder havde hun sparet penge nok til at kunne købe en motorcykel – en Kawasaki KLR 650 og pakket med et lille telt og de mest nødvendige ting kørte hun ud på sit eventyr og tog nordpå til Darwin.

Agnes Plesner fortalt at hun ikke havde nogen idé om hvor stort et kontinent Australien er – men ved en sammenligning kunne de fremmødte se, at landet dækker over hele USA. Altså en kæmpe landmasse som næsten kun er beboet ved kysterne. Der en langt mellem beboelserne og der er 25 millioner indbyggere i Australien mod USA's 320 millioner, så man møder ikke mange når man tager turen rundt.

Turen rundt i Australien blev på 25.000 km. og hun boede ude i vildmarken i sit lille telt når hun ikke nåede frem til beboelser. Det var en spændende aften med nervepirrende oplevelser fra det store land Down Under.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024