Bageren holder stadig åbent!



Kagehusets forretninger og alle andre dagligvarebutikker må stadig holde åbent mellem jul og nytår.

I en tid med Covid-19 og næsten daglige pressemøder med efterfølgende tiltag og restriktioner, kan det være svært at følge med for borgere og erhvervsdrivende hvad der gælder og hvornår.

Bageren holder åbent

Hos Kagehuset i Hovedgård har bagermester Henrik Kjær hørt fra flere kunder, at de tror, at hans bagerbutikker i Østbirk, Gedved, Egebjerg, Stensballe og Hovedgård er ramt af lukningerne – det er de ikke.

I informationsmaterialet fra myndighederne står det klart beskrevet hvem der er omfattet af tiltagene og restriktionerne.

Tiltag i butikker, detailhandlen og liberale serviceerhverv

I perioden 17. december til 3. januar 2021 lukker Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer ned.

Fra 21. december til 3. januar 2021 lukker man ned for visse liberale erhvervs som tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, solarier, frisører og køreskoler.

Lukningerne gælder ikke for dagligvarebutikker (herunder f.eks. supermarkeder, bagere og tankstationer), apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr.

Se åbningstider i avisen

I ugens udgave af Østbirk/Østjydsk Avis kan du på bagsiden finde Kagehusets åbningstider som gælder året ud.

Fakta

Lukning af indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer samt udvalgsvarebutikker

  • Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer lukkes fra 17. december 2020 til og med 3. januar 2021.
  • Butikker beliggende disse steder lukkes som udgangspunkt, medmindre der er direkte adgang til butikken fra gaden.
  • Desuden kan posthuse, pakkeshops, pakkeudleveringssteder, herunder også butikker (fx udvalgsvarebutikker og kiosker), udlevere pakker, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel.
  • Udvalgsvarebutikker på 5000 m2 eller derover lukkes fra 17. december til og med 3. januar 2021.
  • Alle udvalgsvarebutikker lukkes fra 25. december til og med 3. januar 2021.
  • Butikkerne kan fortsat udlevere pakker, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel, herunder fyrværkeri.
  • Lukningerne gælder ikke for dagligvarebutikker (herunder f.eks. supermarkeder, bagere og tankstationer), apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr.

Lukning af liberale serviceerhverv

  • Visse liberale serviceerhverv, hvor den smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, lukkes fra 21. december 2020 til og med 3. januar 2021. Det gælder tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, solarier, frisører, køreskoler og øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder. 

www.Coronasmitte.dk kan du finde pjecen: COVID-19-nedlukning hen over jul og nytår, som beskriver tiltag og restriktioner.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024