Debat: Åbenhed om partistøtten tak!



Af Niels Voetmann Jepsen. Spidskandidat til kommunalvalget for Radikale Venstre Horsens

Reglerne om partistøtte er at alt på 20.000 eller derover skal ud i offentligheden, men det stopper ikke f.eks. en stor koncern med 5 underselskaber i at donere 5 gange 19.500 kr. til en kandidat eller parti. Der er som sådan ikke noget galt med donationer, men det er vigtigt at have åbenhed omkring det så vi kan se de forskellige interesser som støtter de forskellige partier og enkeltpersoner. Specielt her under valgkampen er det vil kun fair at man fortæller vælgerne hvor penge kommer fra.

Af Niels Voetmann Jepsen. Byvangen 7, 8700 Horsens
Spidskandidat til kommunalvalget for Radikale Venstre Horsens

Selv har jeg ikke fået nogle eksterne støttekroner til denne valgkamp. Alle pengene til min (og mit partis) valgkamp kommer fra medlemmers kontingenter, kommunal partistøtte og egne lommer.

Overordnet ser budgettet til min valgkamp sådan ud:
300 plakater: 7500 kr.
6000 flyers: 2500 kr.
Roll-ups: 800 kr.
Reklame på bil: 3500 kr.
Avis og SoMe annoncering: 4500 kr.
Æg, mælk og sukker til pandekager: 1200 kr. (Ja, vi laver mange af dem)

Ovenstående er ikke en særlig dyr valgkamp – og vi i de Radikale Venstre har ikke råd til de store helsidesannoncer eller store buskampagner, til gengæld har vi en godt frivilligt grundlag der hjælper godt til. Uden hjælp fra frivillige partimedlemmer, familie og venner så ville vi ikke have en så stor valgkamp så vi har. 

Og jeg er faktisk ret glad for at vi er baseret på frivillige kræfter og støtte fra enkeltpersoner end på økonomi fra store eksterne aktører. Hermed også en opfordring til de andre partier til at lægge informationerne frem og lad os på kommune niveau sætte de 20.000 ned til 5.000 for bedre åbenhed og transparens.
 

Niels Voetmann Jepsen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024