Susan Kronborg (RV), MF
”Der er ikke én frø, der er ikke én fugl, der er ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens politik”, sagde Fogh i 2003.
Af Susan Kronborg, MF
Desværre viste det sig, at der var ”noget at komme efter”. Fra Miljøstyrelsen lyder det, at de største udfordringer for den biologiske mangfoldighed i Danmark er, at naturen påvirkes med nærringstoffer, dræning af naturlige vandløb og vådområder, naturområder gror til i krat og skov, og der er for lidt plads til naturen.
Det påpeges desuden at tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra skibe udgør en trussel mod vores havområder, samt at effektivt fiskeri og bundskrab kan udgøre en trussel mod nogle af vore fiskearter og bunddyr.
For mange af disse faktorer gælder, at de realistisk kun kan ændres ved internationale og nationale handlingsplaner, og det tager ofte lang tid at opnå enighed om sådanne ændringer, da der jævnligt er enorme økonomiske værdier på spil.
Det ved jeg bl.a. fra mit arbejde som fiskeriordfører. Men vi kan, mens vi venter på internationale og nationale tiltag, sagtens gøre noget selv: Lad haven henstå med mere naturlig vækst, og undgå den grønne ”græsplæne-ørken”: Insekterne vil elske det, og når insekterne er glade, er resten af det økologiske system også glade.
Mange kommuner har allerede etableret ”artsrige” grøfter og vejkanter, hvor naturen har frit spil. Så gør insekt-vennerne en tjeneste, lad (bare en del) af haven stå i ”vild natur”, lad grene og blade blive liggende og forvitre, så har du bygget dit eget insekthotel som vil blive flittigt brugt mens du hygger dig i hængekøjen.
