Debat: Horsens er en sikker by



Jesper Lienhøft, Konservativ Byrådskandidat

Det er den, - på baggrund af statistik og sammenligninger med de byer, der har nogenlunde samme størrelse som Horsens. I dette tilfælde Randers og Kolding. Ifølge politiet har voldsanmeldelser ligget stabilt på ca. 460 om året i 2018 - 2020. Alt dette er vældig fint. 

Af Jesper Lienhøft, Konservativ Byrådskandidat, Horsens

Nu er det bare sådan, at statistikker er et tælleredskab. Det er følelsesforladt og upersonligt. Når SSP og Politiet i Folkebladet fastslår, at der på trods af en ung mands tragiske bortgang, ikke er grobund for bekymring, bliver jeg bekymret. 

For denne episode samt så mange andre i Danmark, handler ikke om statistik og tabeller. Det handler om den rå brutalitet, der er blevet en del af vores hverdag. Vi er vidner til sammenstød, hvor helt unge mennesker udsættes for brutal og sanseløs vold. 

Vi er samtidig vidner til en negligering eller stiltiende accept af omstændighederne. Jeg har arbejdet med unge udsatte i over 20 år. Jeg kender om nogen til de unges opvækst og livsudfordringer. Hvis vi tager udgangspunkt i den unge mand, der for nyligt blev overfaldet, i forbindelse med, hvad politiet beskrev som et opgør i det kriminelle miljø, så oplever jeg folk, der uden at kende drengen sige, at han ligger jo, som han har redt. Vil man leve på den forkerte side af loven, må man tage det sure med det søde. 

Men det starter jo ikke der. Det menneske er jo ikke født kriminel. Som samfund har vi et ansvar for at yde støtte og hjælp til de familier, hvor kriminalitet og vold bliver en del af hverdagen. Før vi dømmer og peger fingre, bør vi som samfund kigge indad, og vurdere, om vi har ydet den støtte, der var nødvendig. 

Jeg mener, det er fejlagtigt, når man udelukkende tager udgangspunkt i statistik. Lad os i stedet få fokus på den voldsomme udvikling disse opgør blandt unge har taget.
 

Jesper Lienhøft

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024