Debat: Hvordan kan vold være legalt??



Ole Lund, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens

Af Ole Lund, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens, Vestervænget 3, Tvingstup., 8700 Horsens.

Afdelingslæge Torsten Lauritsen fra Rigshospitalet beskrev, hvordan disse lemlæstede drengebørn blev behandlet og hjulpet efter komplikationer ved rituel omskæring.

Nu er det så en helt almindelig borger, som også er med i et politisk parti, tænker, hvordan kan vi i Danmark blive ved med at acceptere, at små drenge lemlæstet og nogle endda i en sådan grad, at de får varige mén.

Ret beset burde det være fuldstændig ligegyldigt, hvilket parti, men er medlem, fordi alle burde sige NEJ til vold… også mod drengebørn.

Dansk Folkeparti går ind for at hjælpe disse børn ved af afskaffe retten til rituel omskæring for både jøder og muslimer og egentlig kan det undre, at Socialdemokratiet og Venstre fortsat støtter rituel omskæring af drengebørn.

Pigebørn er allerede beskyttet mod rituel omskæring af deres kønslæber, jfr. straffelovens § 245a, men drengene har ingen rettigheder. Hvor er ligestillingen blevet af?? Hvor er ligeret for loven blevet af??

Mette Frederiksen har tidligere henholdt sig til, at Socialdemokratiet støtter de rituelle handlinger hos jøderne, fordi jøder var forfulgt under 2. verdenskrig
Hvordan man overhoved kan tænke på at drage de forfærdelige hændelser under 2. verdenskrig i spil i forhold til at acceptere legemsbeskadigelse, må stå hen i det uvisse, men burde ikke være god politik og slet ikke god etik og moral.

Hvordan det kan accepteres, at muslimske borgere også foretager rituelle omskæringer med lemlæstelse til følge, ja det findes der slet ingen svar på. Hvorfor mon??

Det er og bliver vold, at omskære og lemlæste de stakkels små drenge. Mere end 30 små drenge må hvert år igennem yderligere traumer og komme under kniven hos erfarne kirurger for at rette op på de forfærdelige skader, de er pådraget af religiøse mænd.

De burde ikke være sådan at et retssamfund som Danmark, vi på nogen måde anerkender vold, ej heller i religionens hellige navn.

Vi burde som samfund sige fra overfor sådanne voldshandlinger, uanset partifarve, fordi de på ingen måde er i orden at lemlæste små drenge og nogen med skader for livet, blot fordi det gøres i religionens hellige navn.

Det kunne være rart, at vi på tværs af partier, bare blev enige om, at nu er grænsen nået… selvfølgelig skal drengebørn også beskyttes af loven.

Ole Lund

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024