Debat: Hvorfor lokal kandidat?



Thomas Monberg Andersen

Socialdemokratiet i Horsens kredsen skal have ny folketingskandidat. Hvorfor skal det være en lokal kandidat? 

Af Kirsten Olandersen (tidl. kredsformand) Fredrik Bajersgade 7 st. th, 8700 Horsens 

Lad mig nævne nogle af de vigtigste grunde:

  • fordi en lokal kandidat har borgernes, erhvervslivets og fagbevægelsens tillid
  • fordi en lokal kandidat er Horsens stemmen, der lyttes til, når landspolitiske aftaler indgås, og der sættes økonomiske rammer for kommunernes råderum
  • fordi en lokal kandidat har arbejds- og tillidsmands erfaring, kan samarbejde og forhandle aftaler ud fra socialdemokratiske værdier
  • fordi en lokal kandidat prioriterer unges problematikker ud fra daglig erfaring og også har øje for ældres behov
  • fordi den lokale kandidat kender og kan bringe Horsens
  • uddannelses problemer op i folketingsgruppen, som fx VIA Campus, der har mistet 3-400 udenlandske studerende, vi hårdt mangler i erhvervslivet - uden at få lovet anden uddannelse til Horsens 

Og fordi vi har manden, som kan løfte den tunge opgave: Thomas Monberg Andersen, 46 år.

Det betyder meget for mig, at vores folketingskandidat lever og bor i Horsens kommune. Thomas kender Horsens og har været med i den rivende udvikling, der er sket de seneste åringer.

Thomas opfylder kriterierne, jeg har nævnt ovenfor. Han arbejder hårdt og vedholdende, er visionær og går med respekt og ydmyghed til sine opgaver.

Jeg kender Thomas som en seriøs og sympatisk socialdemokrat, imødekommende, positiv og hjælpsom, glad og smilende. Thomas lytter til vores historier, er nysgerrig på nyt - alt for at kunne gøre en forskel for os og samfundet.

For Thomas er rettighed/pligt, fællesskab/solidaritet ikke tomme ord. De er grundstammen i hans arbejdsliv som trykker, lærer og nu serviceleder på Hovedgård folkeskole. Arbejderes hverdag skal opleves, ligesom erhvervslivets og fagbevægelsens og andres gruppers vilkår og behov i samfundet.

Alle disse fundamentale forhold har Thomas bragt med i byrådet, hvor han nu på 3. Periode er valgt og betroet 5 udvalg, heri økonomiudvalget.

Thomas mestrer det politiske håndværk - Thomas skal være Horsens stemme på Christiansborg.

Min varmeste anbefaling går til Thomas Monberg Andersen.
 

Kirsten Olandersen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024