Debat: SFO'en er givet fri, næsten



Niels Voetmann Jepsen, Spidskandidat hos Det Radikale Venstre Horsens til Kommunalvalget

Jeg var glad for at se, på seneste byrådsmøde, at man fik givet SFO'en i Horsens fri og indført en morgen og eftermiddagsmodul. Det har været længe undervejs, og jeg forstår faktisk ikke at noget så positivt for børnefamilierne i Horsens har taget så lang tid om at komme igennem behandling i byrådet. Det smager lidt af at systemet beskytter systemet, i stedet for at indrette sig efter hvad børnefamilierne efterspørger.

Af Niels Voetmann Jepsen, Spidskandidat hos Det Radikale Venstre Horsens til Kommunalvalget 2021
Byvangen 7, Horsens

Selv har jeg børn i den aktive SFO-alder og havde nok valgt at beholde dem i SFO lidt endnu havde der været flere muligheder udover at enten betale fuld tid og fuld pris eller ingenting og spørger jeg andre forældre så tænker de samme tanker.

Så godt at SFO'en så nu er givet fri, men det skal videre en dette. I andre byer fungerer det fremragende at have f.eks. 2 eftermiddags moduler eller lignende 2 dages morgen-moduler til dem som har brug for dette.

På byrådsmødet blev der sagt meget om at sikre kvaliteten i tilbuddet som et vigtigt punkt og dertil at jeg meget enig. Det er supervigtigt! Dertil skal vi også spørge i Byrådet, om vi så giver de enkelte skoler og SFO'en tilliden til at planlægge rigtigt og sørge for at kvaliteten er til stede på de enkelte tidspunkter, eller kontrollere man for meget fra centralt hold som rent faktisk bliver en blokering for at skabe den rette kvalitet? 

Hos De Radikale Venstre går vi op i tillidsbaseret ledelse og syntes at man skal give skolerne den tillid de har brug for, så vi i fremtiden også kan planlægge ressourcer og sikre god kvalitet i et øget SFO-modul tilbud. Det besluttede i Byrådet er en god start, men vi skal også mere end det!

Niels Voetmann Jepsen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024