Er det muligt at være linedansere i vores velfærdssamfund?



(Arkivfoto)

Forestil der en linedanser, som yndefuldt balancerer på sin udspændte line. Som tilskuere sidder vi og beundrer hendes evner med balancekunst og giver store klapsalver.

Af Janet Glyngfeldt
Faglig sekretær. FOA Horsens

I vores velfærdssamfund finder vi utallige der arbejder indenfor FOA’s faggruppe som hver dag øver samme balancekunst for at udfører deres opgaver. De skal besidde høj faglighed indenfor hver deres område og bidrage til god omsorg for vores i velfærdssamfundet.

Desværre oplever flere og flere at forventningerne, om ordentlig tid og behandling ikke bliver indfri tilstrækkelig.

Faggrupperne har beundringsværdige evner og kompetencer men ligesom linedanseren har de brug for en stærk line at gå på. Med andre ord et godt arbejdsmiljø med plads til fagligheden. Som statsministeren sagde i sin åbningstale spiller arbejdsvilkår en rolle.

Vi er alle en del af samfundet, et velfærdssamfund hvor hver især garanteret kender en som arbejder indenfor FOA området.

Det kan være din mormor der bor på Plejecenter som plejes af SOSU-personalet, dit barn i daginstitution som finder tryghed i pædagogisk personale, serviceassistenten på sygehuset, eller ambulanceredderen der hentede din mand da han kom til skade m.fl.

Dertil har vi alle nogle forventninger, som måske ikke er blevet indfriet.

Fx da din mormor ventede lidt for længe på at få hjælp til at komme på toilettet, eller fik rengjort sit beskedne hjem.

Vi forventer at vores dyrebareste guld i daginstitution bliver trøstet og omfavnet hvis det bliver ked af det, ligesom du forventer der kommer en ambulance hurtigt når der er akut brug for det.

Problemerne opstår når faggrupperne mister deres line, når linen spændes så hårdt den springer eller linen simpelthen er usynlig. Det kan man ikke gå på! Arbejdsmiljøet for personale rammer hele velfærdssamfundet – din mormor, dit barn eller din mand. 

Når faggruppernes faglighed begrænses af regneark, tidsstyring og budgetter

Undersøgelser viser at FOA-medlemmerne bliver syge af dårligt arbejdsmiljø, og store procentdele oplever stor arbejdsmængde og tidspres samtidig med de står overfor uklare og modstridende krav i arbejdet, altså manglende balance.

Paradoksalt må arbejdsmiljøet ikke udgøre en risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Borgere ses som en prissat opgave og ikke et helt menneske. Ved at begrænse fagligheden skubber det udgiften til fremtiden ved manglende tidlig indsats og forebyggelse

Fjerner vi fagligheden- og vilkårene for udfoldelsen- falder FOA’s medlemmer af linen.

Det er en balancekunst, så arbejdsgivere skal holdes op på, og stå til ansvar for arbejdsmiljøet- det står tydeligt i bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. 

FOA ønsker bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø udmøntes. Der skal udvises tillid og medinddragelse til faggrupperne. Potentialet for at faggrupperne danser yndefuldt ligesom linedansere kræver et godt arbejdsmiljø. 

Hvis ikke arbejdsmiljøet sikres en fast og tydelig line forsætter cirkusset i ubalance. 
 

Janet Glyngfeldt

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024