Forsmag på partiprogram



Hans Kristian Skibby (DD), MF, Danmarksdemokraterne

Med et fuldt finansieret forslag til finansloven for 2023, har Danmarksdemokraterne givet en forsmag på, hvad man kan forvente af det kommende partiprogram som vi snart er klar til at præsentere. 

Af Hans Kristian Skibby (DD), MF, Danmarksdemokraterne
Medlem af Finansudvalget

Udspillet på 33 sider indeholder blandt andet et forslag om at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser, en milliard kroner til bedre ældrepleje og et hævet kørselsfradrag. Ligeledes med konkrete forslag til forbedring af erhvervsuddannelserne og ligeledes mere erhvervsorienterede initiativer på de almene gymnasieuddannelser.

Et seriøst indflydelsesorienteret borgerligt parti som vores kommer naturligvis med et finanslovsudspil - og det kommer vi til at gøre hvert eneste finans år!

F.eks. 1 mia. kroner til bedre ældrepleje, der vil stige til 2 mia. i 2024 og årene frem. Pengene som skal fordeles til kommunerne gennem det kommunale udligningssystem, og det bliver på den måde op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan pengene bliver brugt bedst lokalt. 

Danmarksdemokraterne gik til valg på fire tydelige mærkesager, og det er omkring dem, at finanslovsudspillet er bygget op. Det skal være nemmere at bo i mindre byer og landdistrikter, Produktions Danmark skal have det godt med stærk fokus på de små- og mellemstore virksomheder, sundhedsvæsnet skal hænge sammen med samme tilbud uanset hvilken region man bor i, og udlændingepolitikken skal være markant og stram.

For at tilgodese yderområderne foreslår Danmarksdemokraterne sat f.eks. 60 millioner kroner af til bedre offentlig transport og 100 millioner kroner til landsbyfornyelse.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi er et parti, som søger indflydelse, og det gør vi også, når det handler om finanslov. Men enderne skal også kunne nå sammen og derfor lægger vi vægt på at alt er finansieret med rigtige penge.
 

Hans Kristian Skibby

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024