Frivillige Finn kan fejre 50-års jubilæum



Tag en tur med i tidsmaskinen til 1970 hvor statsministeren hed Hilmar Baunsgaard og der boede små 36.000 indbyggede i den nyetableret Horsens kommune. Her møder vi Finn Andsager på 29 somre i området ved Nørrevang i Stensballe.

Af Jørn Kildall

Som ung mand begyndte Finn Andsager som frivillig på Nørrevang Plejehjem i 1970 og det var der to grunde til; Finns mor var en af beboerne på plejehjemmet og hans store musikalitet var den gang, som nu, en stærkt eftertragtet vare. Selv da hans mor døde fortsatte Finn sit frivillige arbejde på Nørrevang.

Planen var at man skulle have fejret Finn allerede sidste år, men Coronaen fik sat en effektiv stopper for planerne da plejecenter Nørrevang var lukket for aktiviteter.

Torsdag formiddag havde personale og frivillige dækket flot op og gjort klar til at overraske Finn Andsager – og det lykkedes næsten også. Inden Finn og hustruen Laila, skulle afsted bad hun ham om at tage pænt tøj på. Det vakte en lille mistanke hos Finn som alligevel blev overrasket da han trådte ind til de mange gæster på Nørrevang.

Der var dækket flot op og en stor morgenmadsbuffet var stillet frem, så de 40-50 fremmødte gæster kunne hygge sig og fejre Finns, nu, 51 år som frivillig på Nørrevang.

Der var taler fra Ellen T. Schmidt, formand for velfærds- og Sundhedsudvalget, Nørrevangs daglige leder og sognepræst Gudmund Rask Pedersen. Her blev der sagt mange flotte ting om Finn Andsager.

Fælles for alle talerne var, at Finn er et fund og han ydmyg, og vil helst ikke i rampelyset – men det kunne ikke undgås på denne store dag, og Finn sørgede også for at spille for til fællessangene. Finn er et meget empatisk menneske var noget der blev sagt fra alle og ingen tvivl om, at Finn Andsager er typen som skaber den gode stemning og får alle med ind i fællesskabet.

Som rosinen i pølseenden var der en mere overraskelse tilbage til dagens hædersgæst; I flot koruniform kom Nørrevangs Mandskor ind i salen og gav en håndfuld numre til Finn og alle som var samlet på Nørrevang. 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Kemikalieudslip i Nim
06. maj 2024