Green Friday i Røde Kors



Ved at købe genbrug, kan den almindelige forbruger bidrage positivt i klimaregnskabet. (Foto: Navikka Andersen).

Forbrugerne kan også selv bidrage positivt til klimaregnskabet ved at købe genbrug, understreger Røde Kors

Af Røde Kors Horsens Nord

De tre Røde Kors butikker i Østbirk, Hovedgård og Tvingstrup har i år valgt at følge med strømmen og invitere til forbrugsfest på fredag 27. november.

Men mens butikkerne generelt kalder salgsdagen Black Friday, inviterer Røde Kors butikkerne til Green Friday.

Genbrug er godt for klimaet

- Det gør vi, fordi genbrug signalerer et positivt input i klimaregnskabet. Og for de kunder, for hvem klimahensyn har betydning, holder vi ekstra åbent, så alle kan nå forbi en af vores genbrugsbutikker og gøre en rigtig god handel, siger Gudrun Andreasen, formand for Røde Kors Horsens Nord.

- Vi giver nemlig også rabatter og gode tilbud som alle andre butikker. Hos os er der – 50 % på alle varer i butikkerne, og for at give kunderne en ekstra god oplevelse, skænker vi med glæde en kop kaffe hele dagen.

Du kan selv bidrage

- Med Folketingets nye grønne trepartsaftale er manges opmærksomhed rettet mod forskellige indsatsområder for at nedbringe CO2-belastningen. Derfor synes vi, at det specielt i år er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, at de også selv kan bidrage positivt til klimaregnskabet ved i højere grad at købe genbrug. Og i vores butikker er udbuddet af godt genbrugstøj stort, og der er næsten endnu mere sparet ved at købe køkkengrej, møbler, elektronik etc. i vores genbrugsbutikker, og det sparer alt sammen på CO2-udledningen, siger Gudrun Andreasen.
 

Lignende artikler

Dansk Røde Kors Horsens Nord

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024