Horsens Kunstmuseum præsenterer samlingspræsentationen 1984



HORSENS - Den 17. november 1984 slog Horsens Kunstmuseum dørene op i den restaurerede Pavillon Lunden på toppen af Caroline Amalie Lunden. I 2024 går Horsens Kunstmuseum således ind i sit 40 år i disse rammer. Året 2024 begynder med samlingspræsentationen 1984, som er en præsentation af alle de værker som var en del af museets eksisterende samling da museet rykkede ind på Carolinelundsvej i 1984.

Af Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum præsenterer i januar 2024 den del af Horsens Kunstmuseums samling der allerede eksisterede før 1984. Det gør museet ved en traditionel galleriophængning med malerier fra gulv til loft, samt skulpturer der præsenteres som de normalt opbevares på museets magasiner, når de ikke er på udstilling. Tegninger og grafiske værker har museet af praktiske årsager valgt at udelukke.

Samlingen som allerede eksisterede før 1984, har været med til at danne grundlag for museets nuværende indsamlingspolitik og den eksisterende samling har også været med til at museet har rykket sig og udviklet sig til det som samlingen rummer i dag. 

I samlingspræsentationen 1984 kan man bl.a. opleve kunstnere som: Mogens Zieler, Hans Smidt, Jais Nielsen, Christine Swane, Fritz Syberg, jens Søndergaard, Peter Holm, Constantin Hansen, Grete Balle, Ebba Carstensen, C. W. Eckersberg og P. C. Skovgaard.

40 år på Carolindelundsvej

I 2024 er det 40 år siden et visionært Byråd via dets kulturudvalg vedtog en udstillingspolitik og ikke mindst en politik for samlingens udvikling, der har betydet at Horsens Kunstmuseum i dag betragtes som et førende kunstmuseum for eksperimenterende samtidskunst. I dag rummer Horsens Kunstmuseum en væsentlig samling af eksperimenterende samtidskunst, og denne samling har stået på ryggen af den allerede eksisterende samling fra 1984.

Igennem hele 2024 fejrer Horsens Kunstmuseum 40-års jubilæum i form af særudstillinger, samlingspræsentationer, aktiviteter og arrangementer.

Er man interesseret i at vide mere om udstillingen 1984 så afholder museet omvisninger i udstillingen på følgende datoer:

Onsdage på Horsens Kunstmuseum 

Udstillingen 1984 - Onsdag den. 17 januar kl. 14.00

v/ Museumschef Claus Hagedorn-Olsen

Køb billetter her: https://horsenskunstmuseum.dk/onsdage-paa-horsens-kunstmuseum/
eller på museets hjemmeside under det sker.
 

Lignende artikler

Horsens Kunstmuseum

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024