Hvad vil Horsens kommune med erhvervshavnen?



Jan Skat Riishøj. Byrådskandidat for Nye Borgerlige

Der breder sig en tendens til at bygge boliger på landets erhvervshavne. Det lyder også umiddelbart besnærende at flytte ind i et lækkert havnemiljø, og Horsens er bestemt ingen undtagelse. Nu er hele nordhavnen ved at være bygget til med boliger, og beboerne i de dyre lejligheder bliver måske ikke helt så besnærede af havnemiljøet som byrådet, med borgmesteren i spidsen, kunne ønske.

Af Jan Skat Riishøj
Byrådskandidat for Nye Borgerlige

En erhvervshavn, med de dertil hørende aktiviteter, har en tendens til at støje og ikke mindst støve. Mon ikke de første beboere allerede er ved at være trætte af ikke at kunne drikke deres morgenkaffe på altanen i fred og ro uden støv på croissanten og i kaffen.

Det er et almindeligt kendt problem, at man gerne vil flytte hen, hvor der er atmosfære og miljø. Når så hverdagen banker på, bliver man utilfreds med, at det ikke lige var helt, som man havde drømt om. Jeg har selv oplevet i en dansk havn, hvor vi lå med en slæbebåd, at blive skældt hæder og ære fra, fordi jeg startede maskinerne en sommermorgen, hvor vi skulle sejle. Morgenkaffedrikkerne på altanerne blev meget sure og bad mig stoppe det spektakel. Da vi sejlede, ønskede jeg, at det gode humør vendte tilbage hos beboerne.

Det forholder sig bare sådan, at til en erhvervshavn hører der støj og støv. Det er uundgåeligt. I Nye Borgerlige interesserer vi os for en velfungerende infrastruktur. Herunder hører også havne.

I Horsens har man taget skridtet hen mod en urbanisering af havnen. Lige nu tror byrådet og borgmesteren nok, at tingene er under kontrol. Det vil være en stakket frist, hvis ikke de første klager allerede er indløbet.

Kan problemet så løses. Ja, men det er desværre ikke gratis. Her kunne man skele til Odense, hvor næsten alle havnerelaterede aktiviteter efterhånden er flyttet ud på Lindø havneterminal i Munkebo.

Horsens har gode muligheder for at lave noget tilsvarende. Flyt hele erhvervshavnen lidt længere ud i fjorden og byg ikke for høje boliger eller lav rekreative områder på resten af erhvervshavnen. 

Vestvejens forlængelse til fjorden vil fjerne en masse tung trafik fra byens overbelastede gader og veje. Da Horsens havn oplever stigende godsmængder år for år, vil det være en ren win-win situation. Også for miljøet.

Jan Skat Riishøj

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024