Juleglæde på Birkebo



Fredag havde de yngste skolebørn sidste skoledag inden juleferien og den brugte 0-klasserne fra Østbirk skole på at sprede julestemning på plejecenter Birkebo i byen.

Kort tid efter blev de to klasser og deres lærere eskorteret af Birkebos personale ind i atriumgården, her kunne beboerne se ud på de mange børn, som stille og roligt begyndte at sætte lamineret julepynt på vinduerne. Stille begyndte den gode julestemning at sprede sig på Birkebo.

Klasselærer Sine Holm have medbragt en transportabel højtaler og fra den lød tonerne til ”Kender I den om Rudolf”, og den fineste sang fra de mange børn lød fra atriumgården og tændte mange smil hos beboerne som opholdt sig indendørs.

Børnene var slet ikke færdige med at synge og til tonerne fra ”På loftet sidder nissen” steg humøret endnu tak både inde og ude. Efter endt sang og julepyntning gik alle ud foran hovedindgangen hvor personalet kom med en store pose med julegodter, som julebørnene kunne hygge sig med hjemme i klasserne.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024