Korkoncert med Aarhus U i Serridslev Kirke



Aarhus U er et blandet kor bestående af 40 ambitiøse korsangere i alderen 15 - 26 år fra det aarhusianske kormiljø. Ved European Choir Games i 2019 vandt Aarhus U sin kategori “Chamber choirs and Vocal Groups” samt en guldmedalje ved Grand Prix of Nations. Koret har tidligere optrådt live på DR, sunget for H.M. Dronning Margrethe samt samarbejdet med navne som Tina Dickow og Aarhus Jazz Orchestra.

Siden oktober 2017 har Aarhus U været ledet af Jonas Rasmussen, uddannet kordirigent fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og University of Cambridge i England, og som med sine tre kor: Akademisk Kor Århus, Barbershopkoret BarbAros og Ungdomskoret Aarhus U har vundet flere internationale priser.

Ved koncerten 27. marts vil koret fortolke livets cyklus gennem musik, der tager os med på en rejse fra "før fødsel" til barndom, alderdom og "efterlivet".

Serridslev Kirke søndag den 27.marts kl. 15.00 og der er fri entre.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024