Livsglæden driver værket – Fredagsbal i Egebjerg



Fredag aften mødtes 114 danseglade mennesker i Egebjerg forsamlingshus. Helt tilfældigt var mødet nu ikke. Det var de tre harmonikaorkestre Hoska, Træforkestret og Stensballe Harmonikaklub, der havde inviteret til Fredagsbal.

Det er anden gang vi arrangerer det. Første gang var i efteråret, og det gik rigtig godt, fortæller Birgit Jacobsen fra Hoska, så det var ikke en svær beslutning at invitere til det næste. Birgit bliver suppleret af Carsten Kjærbye fra Træforkestret, det er rigtig populært, vi har gæster helt fra Hornslet på Djursland, så nogen kører langt for at deltage.

Vi starter med spisning fortæller Karl Erik Hansen fra Stensballe Harmonikaklub, inden det går løs med tre timers danseglad musik. De numre, der spilles, er ikke på nutidens hitlister, men er de numre, datidens koryfæer som Jørgen Hjorting og Otto Leisner benyttede i deres udsendelser. Det er nok det, man kan kalde glad Giro 413 musik, der egner sig til at blive danset til, siger de tre samstemmende.

Vi laver ikke arrangementer som dette for at tjene penge, vi gør det, fordi det er sjovt og berigende. Vi mærker livsglæden både hos vores medlemmer, men allermest hos vores gæster, og det er den største værdi for os. Rent økonomisk skal det bare løbe rundt.

At dømme på lydniveauet mellem numrene er der ingen tvivl om, at arrangementet er populært, så mon ikke der kommer flere af samme slags i årene fremover.

Pebo

Lignende artikler

pebo

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024