Ny fin bamse til Bomle



Thomas "Bomle" er forsanger i Bomles Venner, modtager her ny maskot fra deres fans.

Når bandmaskotten forsvinder, så mangler der et medlem. Sådan følte forsanger Thomas ”Bomle” Engelund fra Bomles Venner det, da bandets maskot, en kæmpe tøjbamse, pludselig forsvandt efter en koncert.

Af Jørn Kildall, fotos Jens Jessen

Bomles Venner har fuld fart på denne sommer og lørdag 16. juli spillede orkestret for en helt fyldt Apotekergård i hjertet af Horsens. Der var høj solskin, meget varmt og fadøllene var dejligt kolde.

Bomles Venner gav den fuldt gas i varmen og de mange tilskuere sang med på de udødelige ørehængere fra Flemming ”Bamse” Jørgensen og han venner.

Der manglede en ved festen og det var Hr. Jørgensen som er bandets maskot. 

- Han blev brutalt bortført ved en koncert og vi har savnet at have ham med ude at spille, fortæller forsanger Thomas ”Bomle” Engelund.

Efter koncerten kom et par af bandets trofaste fans på scenen og overrakte, en synligt berørt Thomas Engelund, en ny udgave af Hr. Jørgensen. Thomas ”Bomle” Engelund og bandets medlemmer skal nu finde ud af hvad det nyeste medlem skal hedde og har spurgt sine fans og de skal hjælpe med et navn.

- Vi har gået et godt stykke tid og gemt på vores ”lille” hemmelighed, så overrækkelsen i dag kunne blive en overraskelse for drengene i bandet, lyder det fra Jeanette Jensen som er en af de mange trofaste fans som følger orkestret i tyk og tyndt.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024