SF Horsens inviterer til åbent møde om Folkeskolen



Jacob Mark, MF (SF). Fotograf: Steen Brogaard

Kom til åbent møde om fremtidens Folkeskolen med Jacob Mark og SF Horsens.

”Folkeskolen er en vigtig dagsorden – ikke kun til et valg, men i hverdagen. En hverdag, der for børn lige nu, er præget af tests og lange skoledage. Det er vores børn, det handler om, så jeg mener ikke at vi kan være tilfredse med det store pres, der er på børn lige nu” siger Pernille Holm, der er formand for SF i Horsens.

SF Horsens opfordrer til at alle bidrager i debatten for en bedre skoledag. Folketingsmedlem for SF, Jacob Mark, vil starte mødet med at fortælle hvor der kan rykkes kommunalt, og hvad der kæmpes for på Christiansborg. Derudover vil han konstruktivt deltage og bidrage til debatten.

For SF Horsens er Folkeskolen en vigtig del af det danske samfund, og nærmest alle har en relation hertil. Når der tales om Folkeskole kan vi heller ikke glemme specialområdet på skoledelen. Der kommer flere og flere børn, der har brug for specielle og specifikke tilbud. Er du forælder eller pårørende hertil, så kom og giv dit bud på, hvad der skal forbedres.

”I Horsens kommune er der 25 Folkeskoler. Både forældre, børn og lærere bør høres i et bidrag til en bedre Folkeskole. Det håber vi kan ske ved dette arrangement. Vi har brug for en ballast i form af konkrete tiltag og drømme, så vi kan sikre de bedste muligheder for vores folkeskole. Det håber jeg kan ske gennem denne aften.” slutter Pernille Holm.

Mødet afholdes på Østerhåbskolen afd. Torsted, Søndre Torstedvej 1, 8700 Horsens, torsdag 14. oktober klokken 17-18.30. Mødet er åbent for alle interesserede.
 

SF

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024