Tandlægen åbner snart i nye lokaler



Jacob Schneevoigt indehaver af Din Tandklinik – Tandlægerne i Østbirk, står her foran det nye domicil som forventes at være klar til ibrugtagning omkring marts 2022.

For to år siden overtog Jacob Schneevoigt og hans hustru Iben, Din Tandklinik – Tandlægerne i Østbirk. Den nuværende klinik holder til i en gammel bygning med tre etager og er ikke tidssvarende som tandklinik, derfor åbner man i nye lokaler på Storegade 7, som sidst husede Røde Kors’ genbrugsbutik.

Af Jørn Kildall

Der er fuld fart på ombygningen af lokalerne på Storegade 7, som kommer til at fremstå lyse og indbydende når klinikken flytter ind omkring marts måned. Jacob Schneevoigt har dog lidt forbehold, da der stadig udestår godkendelser fra myndighederne:

- Det er et puslespil i øjeblikket, for vi mangler at få en ibrugtagningstilladelse fra Horsens Kommune. Når vi har den, kan vi planlægge flytningen fra Storegade 28 til nummer syv.

Parret ville gerne have taget lokalerne i brug allerede i 2021, men den lange sagsbehandlingstid med byggetilladelser i Horsens Kommune betød, at arbejdet med at gøre lokalerne klar har stået på i 12 måneder allerede.

Jacob og Iben Schneevoigt overtog tandklinikken i Østbirk for to år siden og de har også klinikken Tandlægerne i Tørring. Han og personalet glæder sig til at flytte i nye lokaler, som har bedre belysning og lydforhold.

- Vi får alle aktiviteter ned i stueplan og vi får handicapvenlige indgange på begge sider af bygningen. Der bliver parkering både foran på Storegade og bagved på Peder Skrams Plads. Vi får tre klinikker i lokalerne og det hele bliver mere moderne, med god plads både ind og ude.

Den præcise dato for indflytning og ibrugtagning af lokalerne på Storegade 7, forventes at blive i slutningen af februar/begyndelsen af marts.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024