Uden indrømmelser – næppe et bredt budgetforlig med Nye Borgerlige



Søren Lind Jensen
Byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Horsens kommune

Nye Borgerlige er sat i verden for at trække det politiske spektrum i liberal-konservativ retning både lokalt og på landsplan. Protest kun for protestens skyld rykker ikke noget for borgerne, og da politik er kompromisser og prioriteringer, bliver det i bund og grund altid en afvejning, om man skal indgå et forlig.

Af Søren Lind Jensen
Byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Horsens kommune

I forbindelse med påpegning af de massive trafikale problemer i myldretiden ved Hovedgård med udkørsel til Gl. Århusvej, som kan løses med en højresvingsbane mod syd og en rundkørsel mod nord samt henvisning til et tiltrængt blinklys i Gedved ved Skanderborgvej, Kirkevej og Vestervej, som vil blive yderligere påkrævet ved bebyggelse af et nyt kvarter op ad Vestervej, er jeg af den lokale socialdemokratiske pressetjeneste blevet klandret for, at jeg ved efterårets budgetforlig stemte for at parkere trafikpolitiske ønsker i mobilitetsplan 2035.

Alt sammen i og for sig rigtigt nok, men det er jo totalt umuligt nogensinde at kunne indgå et politisk forlig og/eller en budgetaftale uden at slå knuder på sig selv og kysse adskillige skrubtudser.

Jeg arbejder stadig målrettet i plan- og vejudvalget, hvor Socialdemokratiet har flertal, for at få de trafikale problemer i og omkring Hovedgård løst. Der er indtil videre vedtaget et anlægsstop pga. anlægsomkostningernes himmelflugt sidste år. Det står jeg selvfølgelig bag, da lokalpolitikerne skal omgås skatteborgernes penge med respekt og omhu.

Når anlægsudgifterne har fundet et fornuftigt leje igen, er der selvfølgelig påtrængende trafikprojekter og renoveringer, der skal laves, og der er da også flere ting i venteposition.

Når budgetforhandlingerne begynder til august, vil en løsning på ovennævnte blive et af mine kardinalanliggender, og hvis ikke Socialdemokraterne er villige til at ville løse ovennævnte tiltrængte trafikale problemer uden for Horsens by, så har jeg svært ved at se mig ind i et forlig. 

Som spidskandidat for Nye Borgerlige gik jeg blandt andet til valg på en kommune i bedre balance. Borgmesteren har bare en helt anden fokus, end jeg har, så uden indrømmelser er det svært at se NB i et bredt forlig igen. Der er ingen grund til at være dørmåtte for borgmesteren, hvis man ikke kan få nogle få rimelige krav igennem til gunst for borgerne. 
 

Søren Lind Jensen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

112: Brand Pizza Master, Brædstrup
08. maj 2023