Flot fitness hjemme i garagen



Når man trænger til et skifte og gerne vil gøre verden sundere, hvad gør man så? Bygger sit eget fitnesscenter i garagen.

Af Jørn Kildall

I digterkvarteret i Østbirk møder vi Allan Durhuus som har foretaget et stort karriereskifte og omdannet familien dobbeltgarage til professionelt fitnesscenter.

Allan har en baggrund indenfor økonomi og indså tidligt at det var ikke her han skulle bruge alt sin tid og han har sideløbende brugt mange timer i træningscentret efter en ryglidelse og det hjalp ham videre.

På Ewaldsvej i Østbirk har Allan og hustruen købt hus som har flot udsigt til marker og natur, her startede kan virksomheden ARDT Bootcamp - Personlig træning, i juli 2021, og næsten samtidig stod de første kunder stod og bankede på ved åbningen.

Allan Durhuus tilbyder personlig træning, såkaldte bootcamps, hvor holdene er små med fem deltagere, selvom der er plads til dobbelte. Træningen foregår både i garagen og ude på den store grund som huset ligger på og Allan fortæller:

- Jeg vil gerne have kunderne ud og bevæge sig. Træningsmaskiner har deres plads, men jeg vil gerne havde folk ud i det fri, så øvelserne også kan bruges i hverdagen når man ikke lige har en maskine til rådighed.

Det gør Allan glad at se når folk rykker sig en smule for hver gang de har været til træning. Allan blev inspireret af Bjørn B. Møller som driver Cluster Cross & Fitness i Skanderborg, hvor Allan havde brugt mange timer på at styrke sin ryg efter en gigtsygdom.

- Jeg vil gerne hjælpe folk og have med mennesker at gøre, så jeg valgte at tage personlig træner og kostvejleder uddannelsen. Jeg har trænet rigtigt meget inden og på den måde lærte jeg det formelt. Jeg synes det er fedt når man ser en person udvikle sig – det gør man ikke med tal, griner Allan.

Allan vil gerne være med til at skabe en sundere Verden og ved hvad det betyder at være i god form og han har valgt at gøre det nemt at deltage.

- Jeg har den her bootcamp som jeg tilbyder folk, du skal ikke tænke over hvad du skal træne… du skal bare møde ind, så har jeg sørget for resten.

I garagen er der masser af vægte og udstyr man forventer at finde i et fitnesscenter, men Allan er klar over at ikke alle ved hvordan man bruger redskaber korrekt og på bedste måde.

- Jeg har ofte set at mange, især yngre udøvere, ikke har styr på teknikken. Det er noget jeg lægger stor vægt på at indøve og lære dem som, kommer her. Jeg tager individuelle hensyn til folks fysisk, skavanker, træningstilstand og så videre.

På hjemmesiden www.ardt.dk kan du finde flere oplysninger om Allan og træningscentret i Østbirk.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024