Tid til togstop i påsken



Michael Nedersøe (DF) blev orienteret om mulighederne for genåbning af Hovedgård Station.

Selvom vi var midt i påsken, fandt byrådspolitiker Michael Nedersøe tid til at komme til Hovedgård og tale genåbning af Hovedgård Station med lokalrådet.

Af Jørn Kildall

På en flot solbeskinnet forårsdag havde Hovedgård Lokalråd inviteret byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti, Michael Nedersøe til Hovedgård og kunne præsentere ham for planerne om en genåbning af Hovedgård Station.

Som lokalpolitiker kunne Michael Nedersøe nemt se de mange fordele der er ved at man genåbner Hovedgård Station, men som garvet politiker ved han også, at der skal kæmpes fra hus til hus, inden det kan blive realiteter.

Desværre havde DF’s Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby ikke mulighed for at deltage i lørdagens præsentation, men Michael Nedersøe lovede at tale med Skibby og sammen ville de igen komme til Hovedgård for at se på mulighederne.

I de kommende uger tager Hovedgård Lokalråd, med formand Ejvind Olsen i spidsen, mod flere lokal- og Folketingspolitikere ved stationsbygningen i Hovedgård. Her bliver de udstyret med de mange gode argumenter for at genåbne Hovedgård Station som har været lukket siden 1974. 

Som et lille kuriosum kunne Ejvind Olsen fortælle at Hovedgård Station stadig står i lokomotivførernes tidsskemaer, selvom toget er passet i høj fart i 47 år!
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024